Indkaldelse til Skovforeningens generalforsamling 2015

Skovforeningen holder generalforsamling torsdag 28. maj 2015, og miljøminister Kirsten Brosbøl kommer og præsenterer regeringens Nationale Skovprogram. Så vær med.

Skovforeningen holder generalforsamling torsdag 28. maj 2015, og miljøminister Kirsten Brosbøl kommer og præsenterer regeringens nationale skovprogram. Så vær med.

Adressen er: Hvedholm Slot 1, 5600 Fåborg.

Programmet er:

9.30

Morgenkaffe, rundstykker samt uddeling af stemmesedler.

På generalforsamlingen stemmes ved personlig nærværelse eller gennem skriftlig fuldmagt til anden person (lovenes §§ 5 og 6). Udlevering af stemmesedler er betinget af at kontingentet for 2015 er betalt (lovenes § 5).

Stemmekort og formular til fuldmagtserklæring udsendes sammen med regnskab og årsberetning den 15. maj 2015.

10.00

Generalforsamling med dagsorden i henhold til lovenes § 6:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed.
  3. Aflæggelse af det reviderede regnskab.
  4. Forslag der på lovlig måde er forlangt afgjort på generalforsamlingen.
  5. Kontingent og honorarer. Bestyrelsens foreslår en stigning på 1,5% i det samlede kontingent for 2016. I lighed med beslutningen på generalforsamlingen i 2009 foreslår bestyrelsen en tilnærmelse mellem kontingentsatserne for Jylland og Fyn/Sjælland.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
    • Ditlev Berner. Modtager genvalg.
    • Michael Glud. Modtager genvalg.
    • Niels Otto Lundstedt. Modtager genvalg.
    • Niels Peter Dalsgård Jensen. Modtager ikke genvalg.
    Ethvert medlem kan opstille kandidater til bestyrelsen, og opstillingen kan ske på selve generalforsamlingen. Da mange stemmer afgives i henhold til udstedte fuldmagter, vil det være nyttigt at Skovforeningens sekretariat meddeles om opstillede kandidater så tidligt at navnene kan sendes til medlemmerne inden generalforsamlingen. Inden en kandidat opstilles, skal denne selv godkende sit kandidatur.

  7. Valg af revisor.
  8. Eventuelt.

Straks efter generalforsamlingen

Som afslutning på generalforsamlingen vil miljøminister Kirsten Brosbøl præsentere regeringens nationale skovprogram.

Ekskursion om eftermiddagen

Efter generalforsamlingen er der frokost og ekskursion i Svanninge Bjerge på det smukkeste Sydfyn.

Se kørselsvejledning  (PDF-fil) – som viser vejen fra Hvedholm til ekskursion i Svanninge Bjerge.