Informationsmøde om vand- og natura 2000-planer – Stortrøm

Naturstyrelsen Storstrøm afholder et møde for lokale medlemmer af organisationer i Vand- og Naturrådene. Her informeres om vand- og natura 2000-planerne. Arrangørerne beder skovejere om at tilmelde sig møderne via Dansk Skovforening.

Miljøministeriet sendte de statslige Vand- og Natura 2000-planer i offentlig høring den 4. oktober 2010. Høringsperioden er 6 måneder og strækker sig til 6. april 2011.

Naturstyrelsen Storstrøm afholder et lokalt møde for lokale medlemmer af de foreninger og organisationer som er repræsenteret i Vand- og Naturrådene for at informere om de statslige vand- og natura 2000-planer. Mødet starter kl. 19.00 og forventes at slutte kl. 21.30. Miljøministeriet vil være vært med en kop kaffe og et stykke kage og en øl/vand.

Mødet afholdes:

  • torsdag d. 20. januar hos Naturstyrelsen – Storstrøm, Fejøgade 1, 4800 Nykøbing F.

Program for møderne

  • 19.00 Velkomst
  • 19.10 Præsentation af Vandplaner
  • 19.40 Spørgsmål og kommentarer
  • 20.10 Kaffe
  • 20.30 Præsentation af Natura 2000-planer
  • 21.00 Spørgsmål
  • 21.30 Opsummering og afslutning

Naturstyrelsen beder om tilmelding til møderne

Naturstyrelsen beder om at skovejere der er medlem af Dansk Skovforening tilmelder sig møderne via Skovforeningen.

Så hvis du er skovejer med skov i en af følgende kommuner: Faxe, Ringsted, Sorø, Slagelse, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund,
eller Lolland og ønsker at deltage imødet, skal du senest onsdag d. 12. januar meddele Ingelise Andersen (ia@skovforeningen.dk eller tlf. 33 24 42 66) at du ønsker at deltage.

Spørgsmål

Spørgsmål til arrangementet kan rettes til projektleder for vandplaner, Christian Fogt Andersen på telefon 7254 8847 eller projektleder for Natura-2000 planer, Mads Brinck Lillelund på telefon 7254 8831.

Naturstyrelsen skriver at de ser frem til en aften med en god dialog om de statslige Vand- og Natura 2000-planer.