Ingen dialog om fremtidens naturbeskyttelse

Private skovejere har en vigtig rolle i naturbeskyttelsen. Der er behov for en langt større grad af dialog med regering og myndigheder om planerne. Det gælder især for den næste generation af Natura 2000-planer.

Hvis regeringen ønsker mere beskyttet natur, er det nødvendigt at investere mere i samarbejdet med de interessenter, der kan gøre de politiske mål til virkelighed.

De seneste år har skiftende regeringer besluttet at bedre vilkår for den danske natur er en højt prioriteret politisk opgave. Senest har den nuværende regering vedtaget en natur- og biodiversitetspakke, der blandt andet indeholder et mål om udlæg af 75.000 ha urørt skov og 15 naturnationalparker med vild natur. Som udgangspunkt vil primært statslige arealer blive omlagt, men også private arealer med stort naturpotentiale må forventes at skulle inddrages for at nå målene.

Dansk Skovforening har i høringssvaret til en natur- og biodiversitetspakke tilbage i 2019 peget på, hvordan private skov- og naturejere kan bidrage til en samlet plan for fremtidens naturbeskyttelse. Samtidig har vi understreget behovet for at staten afsætter de nødvendige økonomiske midler, og særligt har vi efterlyst en langt større grad af dialog med regering og myndighederne om planerne.

Hvad skal der ske i Natura 2000-områderne?

Særligt når det gælder næste generation af Natura 2000-planerne, er der problemer med regeringens inddragelse af interessenterne, herunder beklageligvis Dansk Skovforening.

Implementering af Natura 2000-beskyttelsen var et kernemål i EU’s biodiversitetsstrategi frem mod 2020. Danmark var et af de lande, der hurtigst fik lavet planer for alle de udpegede områder, og hvor den planlagte indsats er implementeret, så langt de afsatte økonomiske midler har rakt.

Men allerede inden strategien mod 2020 er blevet evalueret, har EU-landene besluttet en ny biodiversitetsstrategi 2030 med nye målsætninger, der rækker endnu videre.

Natura 2000-netværket skal fortsat udgøre en kerne i at fremme biodiversiteten. Men planerne skal nu implementeres bedre, og der skal laves bindende mål for genopretning af degraderet natur uden for de udpegede Natura 2000-områder. På EU-niveau er det målet at beskyttet natur skal udgøre 30% af arealet i 2030, og heraf skal 10% være under såkaldt streng beskyttelse.

På EU-niveau arbejdes der nu på nye vejledninger, som mere præcist skal definere hvilke arealer der kan tælle som naturbeskyttede, og hvordan streng beskyttelse skal forstås.

Et arbejde de danske myndigheder bidrager til. Desværre kan vi endnu ikke få oplyst, hvad den danske holdning er. Det er stærkt utilfredsstillende.

Inddragelse og dialog bør være vejen frem

Private lodsejere vil konkret blive involveret på ejendomsniveau af den næste generation af Natura 2000-planer. Udkastet til planerne vil blive offentliggjort den 10. juni 2021.

Det ligger i lovgivningen, at der forud for planerne skal være en dialog med berørte lodsejere.  Dialogen blev gennemført som onlinemøder i efteråret 2020, selv om de politiske mål for næste generation af planer ikke var kendt på det tidspunkt. Møderne havde desværre derfor kun karakter af en oplysning om proces, fremfor en reel dialog om muligt indhold af de kommende planer.

Størstedelen af Natura 2000-arealerne i Danmark ejes af private. Den største garanti for at få gode naturaftaler opnås gennem inddragelse og dialog med de private ejere. Tidligere blev hovedinteressenterne, herunder Dansk Skovforening, både orienteret og inddraget i Natura 2000-processen gennem Grønt Fremdriftsforum. Men i dag kan vi fortsat kun gætte på, hvilke målsætninger de kommende planer kommer til at indeholde.

Inddragelse og dialog med interessenter er vigtig for den måde, vi normalt forvalter både vores natur og samfund på. Vi håber derfor, at regeringen vil skrue op for inddragelsen og dialogen, når planen for større biodiversitet i Danmark skal udarbejdes.