Jagten på fire fuglearter indstilles

På baggrund af et enig faglig indstilling fra Vildtforvaltningsrådet har miljøminister Lea Wermelin besluttet at stoppe al jagt på taffeland, fløjlsand, havlit og tyrkerdue. For blishøne forkortes jagttiden med en måned, for vildkanin forkortes den med to måneder, mens jagttiden for hare forskydes. Se pressemeddelelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet.

I modsætning til pressemeddelelsens udlægning af reaktionerne fra politikerne, så er det faktuelt forkert at jagten er årsag til bestandsnedgangen for de truede fuglearter. Vildtforvaltningsrådet indstilling bygger input fra forskere på Aarhus Universitet om hvad der påvirker bestandene, og heri er konklusionen at bestandene tåler en bæredygtigt jagt. Når Vildtforvaltningsrådet alligevel anbefaler et jagtstop, så skyldes det at Danmark er forpligtet til at overholde den internationale vandfugleaftale, Agreement om the Conservation of African-Eurasion Migratory Waterbirds.

Dansk Skovforening har gennem det seneste år deltaget i den arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet, som har forberedt indstillingen om ændrede jagttider. Allerede om to år tages arternes jagtstatus igen op til vurdering, når der kommer en ny jagttidsrevision.

De nye jagtregler forventes at træde i kraft den 1. juli 2020 og dermed før efteråret, hvor jagttiden for de nu friholdte arter normalt begynder.

Taffeland

Taffeland