Klimadagsordenen peger på nåletræ

I flere medier kan du i dag læse om hvordan klimadagsordenen peger på behovet for at se på skovrejsningsordningen – særligt om vi planter de rigtige træer.

Direktør Jan Søndergaard og Skovkredsformand Mogens Lunde ved et besøg i Fromsseier Plantage.

Direktør Jan Søndergaard og Skovkredsformand Mogens Lunde ved et besøg i Fromsseier Plantage.

Siden den første kraftige orkan i 1999 har mantraet været: plant løv for at skabe robuste skove. Skovkredsformand Mogens Lunde, der til dagligt er skovfoged i Fromsseier Plantage gik imod den stærke tidstrømning og holdt fast i produktionsskovenes behov for flersidighed og kontinuerlig langsigtet planlægning. I dag står han med et produkt der er blevet en kraftig mangelvare i samfundet – nåletræ.

Den vedholdende interesse gennem længere tid for klimadagsordenen, cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri bliver nu omdannet til nysgerrighed og forundring overfor fortidens myndighedsbeslutninger for skovene i pressen.

Både DR og Jyllands-Posten bringer i dag nyheder om, hvordan tilplantninger efter stormen i 1999 har påvirket nutidens skove og leverancer af træprodukter. Ødelæggelserne flyttede nemlig med ét ryk den nationale danske genplantningsordning ud mod kanten af god og flersidig skovdrift, som den betones i Skovloven. Fokus i genplantningsordningen blev efter 1999 rykket imod opbygning af robuste skove igennem fravalg af nåletræ overalt i landet, hvorimod sikringen af nye skoves langsigtede produktionskapacitet af bygningstømmer blev nedtonet – til stor ærgrelse for dansk byggeri den dag i dag. Et fokus der også er blevet kopieret over i de senere års skovrejsningsordninger.

Plant nål for fremtidens skyld

På DR P1 fortæller Vivian Kvist Johansen fra Københavns Universitet i dag om baggrunden for det vedholdende fravalg af nål og i Jyllands-Posten fortæller Dansk Skovforenings direktør Jan Søndergaard og Dansk Skovforenings skovkredsformand Mogens Lunde om nåletræernes styrker og fordele og om hvorfor der i højere grad i dag bør tilskyndes til at de indgår mere i fremtidens produktionsskove.

Også andre aktører peger på, at vi i højere grad skal tænke skovenes klimaeffekt ind i den kommende skovrejsning. Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet udtaler blandt andet til Jyllands-Posten:

Vi skal have tilpasset vores træproduktion, så vi kan levere træ til byggeriet. Den vigtigste funktion af danske skove er at levere materialer til en omstilling af vores byggesektor, hvor træ blandt andet skal erstatte cement, beton og stål og andre ting som plast, ligesom at træ sjak anvendes til at producere biobaserede produkter.

Miljøminister Lea Wermelin lover i samme artikel, at hun vil se på muligheden for at tilpasse skovrejsningsordningen.