Klimafremskrivning: Dansk skov vil være nettoudleder af CO2 i 2030

Ny klimafremskrivning fra Energistyrelsen viser, at skovene i perioden 2021-2030 forventes at udlede CO2. Der er dog god grund til at antage, at udledningen i realiteten ikke bliver så stor som forventet.

Energistyrelsen præsenterede i dag deres Klimastatus og -fremskrivninger for 2021-2030. Det er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2019, samt en teknisk og faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion vil udvikle sig frem mod 2030.

Skov har i de foregående perioder bidraget positivt til klimaregnskabet. Men selvom skovstatistikken siger at skovene hvert år vokser med mere end der fældes, optræder skov i fremskrivningerne i en ny rolle nemlig som udleder af CO2.

Skovresultatet i Energistyrelsens fremskrivningen er dog ingen overraskelse. Tallene kommer fra rapporten Danish National Forest Accounting Plan 2021-2030 (DNFAP) fra 2019. Heri forudsiges det, at dansk skov vil gå fra at være en CO2-optager til at være en mindre CO2-udleder i perioden 2021-2030. Det skyldes primært det danske skovareals skæve aldersklassefordeling, med en høj andel af ældre hugstmodne bevoksninger.

Skovenes effekt ikke fuld belyst

Den fulde effekt af skovene er dog ikke fuldt belyst i fremskrivningen og der er god grund til at antage, at skovens forventede udledning vil blive mindre end den fremskrives til. Det skyldes, at der i fremskrivningerne kun er medtaget en skovrejsning på 1.900 ha om året. Med klimaskovfonden og en øget pulje til privat skovrejsning er der allerede politisk vedtaget meget mere skovrejsning, som ikke er indregnet.

Samtidig er effekten af udlæg af de besluttede 75.000 ha urørt skov heller ikke er medtaget i fremskrivningerne frem mod 2030.

Der skal sættes skub i skovrejsningen

Skovrejsning er unge træer i vækst, der opsuger CO2, men træerne skal plantes, før det virker. Og jo før de plantes, jo før giver de en positiv klimaeffekt. Vækstmotoren i de unge træer er lidt tid om at komme i gang, så hvert et år tæller. Derfor kommer det skov, der rejses de kommende år, ikke til at bidrage meget til 2030 målene, men vil derimod have stor betydning for skovenes bidrag i 2050 og senere.

Det er derfor essentielt at få sat tempoet i skovrejsningen op. Klimaskovfonden skal nedsættes, så den kan komme i gang med at bidrage til øget skovrejsning. Og IT-problemerne hos Landbrugsstyrelsen skal løses, så de mange forsinkelser på behandling af skovrejsningssagerne og udbetalingen ikke stopper lodsejernes store lyst til at rejse skov.