Klimakrav til grønne investeringer vedtaget i EU

De første kriterier i EU's ny mærkningssystem for grønne investeringer, blev vedtaget torsdag. Kriterierne får potentielt konsekvenser for skovejerne.

Skovejere møder i stadigt flere sammenhænge krav om dokumentation af deres bæredygtige skovdrift, typisk når de vil afsætte deres træ. Men fra den 1. januar 2022 vil skovejerne også blive mødt med dokumentationskrav fra de finansielle markeder, fordi det bliver lovpligtigt for dem at rapportere for de såkaldte grønne investeringer.

Skovbrug og bioenergi er nemlig med i den første pulje af i alt ni erhvervssektorer, som har fået fastsat kriterier for, hvornår de kan opfylde klimabæredygtighedskrav i EU’s nye klassificeringssystem for grønne investeringer, den såkaldte grønne taxonomi. Kriterierne blev godkendt af EU’s Ministerråd ved et kvalificeret flertal torsdag den 9. december.

For at kunne opfylde klimakravene til at være en grøn, bæredygtig investering vil de europæiske skovejere hvert 10. år blive mødt med nye dokumentationskrav i form af en nationalt- eller tredjepartsverificeret udspecificeret driftsplan og et klimaregnskab med en modelfremskrivning af en CO2-positiv skovudvikling over de næste 30 år, hvis skoven er over 13 ha. Samtidig skal skovejerne bevise, at skovdriften ikke gør signifikant skade på andre parametre, herunder vandressourcer og biodiversitet.

I hvilke specifikke tilfælde skovejere vil blive mødet af kravet, er fortsat svært at forudsige, da lovkravet til rapportering ligger hos den finansielle sektor.

Modstand mod krav

13 EU-lande – Frankrig, Finland, Sverige, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Malta, Cypern, Kroatien og Grækenland – modsatte sig kriterierne. Det var dog ikke nok til at afvise kriterierne.

Nogle modsatte sig kriterierne, fordi EU-Kommissionen endnu ikke har kommenteret på, om den vil klassificere atomkraft som en bæredygtig måde at producere energi på. Her forventes en afklaring den 22. december. Andre lande – herunder Sverige – modsatte sig, da det er opfattelsen, at nye regler bringer landenes skovbrugssektorer i fare.

Dansk Skovforening mener, at det er problematisk, at EU med de nye kriterier har valgt at arbejde med et helt nyt sæt snævre kriterier for bæredygtigt skovbrug, der adskiller sig markant fra definitionen af bæredygtigt skovbrug i øvrig EU-lovgivning – herunder i direktivet for vedvarende energi. Dette til trods for, at formålet med forordningen var at skabe netop gennemsigtighed og ensartede kriterier.

Nu skabes imidlertid et system, som muligvis giver mening i forhold til afrapportering i den finansielle sektor, men for skovejerne giver nye krav og ekstraarbejde.

I tillæg bryder skovkriterier med nærhedsprincippet i traktaten om Den Europæiske Union, der fastslår, at skovpolitik er en national kompetence.

Systemkriterierne er hovedsageligt blevet udarbejdet af Sustainable Finance Platform, en gruppe af 57 NGO’er og videnskabelige og finansielle eksperter, der har haft til opgave at gøre dem “videnskabsbaseret”.