Kommissorium for et skovpolitisk udvalg

Skovforeningen har sendt miljøminister Troels Lund Poulsen et forslag til kommissorium for et skovpolitisk udvalg. På en lang række punkter lever Danmark ikke op til sit nationale skovprogram fra 2002.

Skovforeningen ønsker et skovpolitisk udvalg. Udvalget bør foreslå ændringer i lovgivning og administrativ praksis så Danmarks skove får større mulighed for at imødekomme samfundets stigende behov. På en lang række punkter lever Danmark ikke op til sit nationale skovprogram fra 2002.

Miljøminister Troels Lund Poulsen har givet tilsagn om at sætte et arbejde i gang i efteråret 2009.

Skovforeningen har sendt ministeren dette forslag til kommissorium for et skovpolitisk udvalg:

Behov for et skovpolitisk udvalg

Samfundets forventninger og krav til ydelser fra skovene har aldrig været større: Flere naturarealer, mere biodiversitet, flere oplevelsesmuligheder, mere rent vand, mere CO2-lagring og mere træ til at bruge som et miljøvenligt materiale og til vedvarende energi.

Men skovbrugets økonomiske og personalemæssige muligheder for at imødekomme alle disse behov bliver stadig mindre.

Dansk skovbrug er ikke økonomisk bæredygtigt, og skovene kan således ikke på længere sigt levere en bæredygtig produktion af natur, oplevelser, træ og de mange andre ydelser som samfundet efterspørger i skovene. For at kunne dette kræves bæredygtige økonomiske rammebetingelser.

Der er behov for et skovpolitisk udvalg der ud fra en helhedsvurdering af skovenes muligheder og problemer, kan foreslå ændringer i lovgivning og administrativ praksis. Målet er at skovenes gives øgede muligheder for at imødekomme samfundets stigende behov, og at samfundets forventninger og krav til skovene bringes i balance med skovenes muligheder.

Danmarks skovpolitiske målsætninger

Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002 satte seks overordnede mål for Danmarks skovpolitik:

1. Natur og miljø:
Omstilling til en mere naturnær skovdrift og bevaring af skovenes naturværdier, bl.a. ved at 10 % af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

2. Økonomi:
Sikring af skovbruget som erhverv gennem etablering af bæredygtige økonomiske rammebetingelser.

3. Sociale hensyn:
Fastholde og udvikle skov som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser.

4. Mere skov og natur:
Skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20- 25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80- 100 år). Målsætningen udvikles med henblik på styrkelse af naturindholdet og lokal deltagelse i indsatsen.

5. Viden:
Velfungerende kompetenceopbygning og udveksling af viden i skovsektoren. Adgang til opdateret og relevant viden som et grundlag for skovpolitikken gennem forskning, uddannelse, formidling og information.

6. Internationale mål:
Fremme af bæredygtig skovdrift såvel globalt, regionalt (Europa, EU) som i Norden og Østersøområdet.

Status 2009

• Regeringens strategi for Grøn Vækst, der som prioriterede mål blandt andet har beskyttelse af grundvand, sikring af biodiversitet, reduktion af CO2-udledning og udvikling af oplevelsesmuligheder i naturen, omfatter ikke skovenes muligheder på disse punkter.

• De private skove (69 % af skovarealet) taber penge hvert år når der medregnes forrentning af gæld efter generationsskifter.

• De private skove betaler grundskyld i henhold til meget store anslåede salgsværdier som langt overstiger skovenes reelle indtjeningsevne. Skatten på skov i form af grundskyld dræner derfor skovenes i forvejen ikke-bæredygtige økonomi permanent.

• Danske skoves internationale konkurrenceevne svækkes af at de danske skove skal konkurrere med skove i lande hvor der ikke betales grundskyld og ingen eller en meget lav generationsskifteskat.

• Produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien er fjernet fra finansloven 2009. Danmark har dermed ingen strategi for eller incitamenter til udnyttelse af træ som et miljøvenligt materiale og til vedvarende energi.

• Skovene rummer et uudnyttet biomassepotentiale på mindst 1 million m³ træ eller 5 – 10 % af Danmarks forbrug af vedvarende energi (hvoraf dansk og importeret træ i forvejen udgør 1/3). Der er ingen plan for udnyttelse af denne yderligere ressource af vedvarende energi i et fremtidens Danmark som ikke af afhængigt af fossile energikilder.

• Danmarks forpligtende biodiversitetsmål 2010 (om at stoppe tilbagegangen) kan ikke nås. Men alle parter er enige om at kurven skal knækkes og at skovene i givet fald skal spille en nøglerolle.

• Artsbeskyttelsen af flagermus kommer til at fordyre og besværliggøre drift af løvskov i Danmark. Det vil alt andet lige favorisere plantning af nåleskov, i strid med dansk skovpolitik.

• Statens skove (23 % af skovarealet, ulige geografisk fordelt i landet) drives med naturoplevelser som primært formål. Skov- og Naturstyrelsens vision er at ”alle kender Skov- og Naturstyrelsen som dem, der tilbyder naturoplevelser og passer på naturen”. Også private skove (69 % af skovarealet) rummer store uudnyttede oplevelsesmuligheder, og der er kraftig efterspørgsel på dem i den brede befolkning. Men der er ingen national politik for at udvikle disse muligheder.

• Forskere og repræsentanter for private skove udtrykker bred tvivl om hvorvidt den aktuelle drift af statsskovene er et eksempel til efterfølgelse for private skove, sådan som det ellers var forudsat i Det Nationale Skovprogram (2002) og i Skovloven (2004).

• Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt er fjernet fra finansloven 2009. Det vil medføre en væsentlig nedgang i forskning og udvikling i mere miljøvenlige produktionsmetoder i denne eksportindustri hvor Danmark hidtil har været verdensførende.

• Der er faldende udveksling af viden i skovsektoren. Gennem årtier er antallet af funktionærer i skovene faldet. Senest er skovbrugets konsulentordning fjernet fra finansloven 2009 således at også faglig rådgivning til ikke-skovuddannede skovejere er svækket. Skov- og Naturstyrelsen har delvis trukket statsskovbruget ud af fagligt samarbejde med resten af skovbruget. Og statens skovansatte modtager ikke længere fagbladet Skoven.

• Skovbruget har i høj grad mistet sine økonomiske muligheder for innovation og udvikling, fx af nye produkter og metoder. Erhvervet er selv helt uden evne til at finansiere forskning, fx i bæredygtig skovdrift på grund af de mange mindre enheder og den dårlige driftsøkonomi.

• Der er faldende søgning til skovbrugets uddannelser, hvilket medfører at sektoren i løbet af få år kommer til at lide af alvorlige rekrutteringsproblemer.

• Plantningen af ny skov sker ikke med det gennemsnitlige tempo (ca. 5000 ha/år) som er nødvendigt for at nå 20-25 procent skov i Danmark omkring 2090 (målsætningen ifølge Danmarks Nationale Skovprogram).

Forslag til bæredygtig udvikling af Danmarks skove

Der nedsættes et skovpolitisk udvalg der ud fra en helhedsvurdering af skovenes muligheder og problemer, kan foreslå ændringer i lovgivning og administrativ praksis. Målet er at skovenes gives øgede muligheder for at imødekomme samfundets stigende behov, og at samfundets forventninger og krav til skovene bringes i balance med skovenes muligheder.

Det skovpolitiske udvalg skal udarbejde forslag der adresserer:

• Sikring af skovbruget som erhverv gennem etablering af bæredygtige økonomiske rammebetingelser.

• Etablering af et frit marked for biodiversitet der kan fremme biodiversiteten i private skove på den mest kost-effektive måde for det offentlige.

• Etablering af et frit marked for naturoplevelser i private skove på den mest kost-effektive måde for det offentlige.

• En øget anvendelse af træ til både energi og varige produkter som led i at gøre Danmark fri af fossile energikilder.

• Forskning og udvikling. Blandt andet i nye indtægtsområder, øget biomasseudnyttelse uden negativ påvirkning af biodiversiteten, omstilling til en mere naturnær skovdrift, bioteknologiske løsninger, dyrkning af juletræer og pyntegrønt med mindst mulig påvirkning af miljøet.

• En styrkelse af skovbrugets fælles kommunikationsarbejde, herunder den interne videndeling, den eksterne formidling og den målrettede rekruttering af unge til skovbrugsuddannelserne.

Også videndeling med udenlandske samarbejdspartnere er af stigende vigtighed i takt med at sektoren i Danmark er under pres.

Bæredygtigheden (se note nedenfor) af udvalgets forslag skal vurderes i forhold til:

• Forslagenes umiddelbare virkninger for skovenes økonomiske, økologiske og sociale værdier.

• Kommende generationers handlefrihed i valget mellem skovenes mange forskellige værdier.

Involvering af sagkyndige og interessenter

Det skovpolitiske udvalg bør bestå af:

• Repræsentanter for skovbruget (Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne, Hedeselskabet).
• Repræsentanter for myndigheder (Skov- og Naturstyrelsen, Fødevareministeriet)
• Repræsentanter for Skov & Landskab, Københavns Universitet.
• Repræsentanter for miljø- og brugerorganisationer (Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, fællesrepræsentant for WWF og Nepenthes).

Udvalget skal have en formand der er politisk uafhængig, det vil sige hverken politiker eller ansat i en myndighed.

Udvalget kan efter behov nedsætte underudvalg og inddrage særlige sagkyndige.

Udvalget skal have tilført midler til at indkøbe sekretariatsbistand efter behov og inden for en ramme på 700.000 kroner.

Tidsplan

Udvalget bør afrapportere i sommeren 2010 med henblik på eventuelle lovforslag i Folketingssamlingen 2010/2011.

Note: Definition af bæredygtighed:

Brundtlandkommissionens definition af bæredygtighed fra 1987:

• “Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig – til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov”.

Skoverklæringen fra Rio 1992:

• ”Skove skal forvaltes bæredygtigt på en måde som imødekommer de nuværende og fremtidige generationers sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov”