Kronvildtet glæder og hærger

Danmarks voksende bestand af kronvildt glæder naturinteresserede, men hærger landbrugsafgrøder. Skovforeningen peger på mulige løsninger, blandt andet fodring, jagt og dyrkningsaftaler.

Vi har fået meget mere kronvildt i Danmark i de senere år, til stor glæde for alle naturinteresserede. Men succesen har en bagside. Dyrene hærger landbrugsafgrøder, og i nogle områder rammes landmænd urimeligt hårdt. Også i nogle skove sætter den stigende bestand sine spor.

Problemerne er vokset i takt med kronvildtbestanden. Men endnu har skovejere, landmænd, jægere og natur- og friluftsorganisationer ikke kunnet finde fodslag om løsninger der både sikrer jordbrugets dyrkningsgrundlag og en passende stor kronvildtbestand.

For eksempel huser de store statsskove de største kronvildtbestande. Men statsskovene tilbyder ikke kronvildtet den nødvendige føde, og dyrene må derfor æde den største del af deres føde om natten på landbrugsarealer op til statsskovene.

Skovforeningen tror grundlæggende på at forvaltningen af kronvildt sker bedst med brug af lokal viden. Den enkelte lodsejer skal selv kunne bestemme størrelsen af sin vildtbestand og skal sikres jagt-, regulerings- og hegningsmuligheder for effektivt at kunne regulere bestanden i praksis.

I mange tilfælde påvirker tætte bestande også naboarealer, og så må der lokalt findes løsninger som er bredt accepterede. Derfor bakker Skovforeningen op om det frivillige arbejde i de lokale hjortevildtgrupper hvor skovejere, landmænd, jægere og naturorganisationer er repræsenteret.

Desuden peger vi på disse konkrete initiativer til løsning af problemerne:

  • Statsskovene bør være deres ansvar bevidst. Hvis der er uacceptabelt store skader på naboarealerne, bør der udlægges arealer med foderafgrøder i skovene og på de omkringliggende landbrugsarealer og tilskudsfordring kan være nødvendig i visse områder.
  • Også private skovejere med store kronvildtbestande bør etablere foderafgrøder og eventuelt tilskudsfodre. Et ansvar for – og en frihed til – at regulere bestandenes størrelse er en grundlæggende forudsætning for vildtforvaltningen.
  • Bestandene bør reguleres i retning af en mere naturlig alders- og kønsfordeling for kronvildtet.
  • Udvidet jagttid og fleksible reguleringstilladelser bør bruges når bestandene er for store og afgrødeskaderne uacceptable. De lokale hjortevildtgrupper skal have stor indflydelse på lokale jagttider.
  • Hårdt ramte landmænd bør tilbydes dyrkningsaftaler så de holdes skadesløse.

Skovforeningens mål er at skabe lokal forståelse for at en bæredygtig forvaltning af Danmarks kronvildt vil øge jagtværdierne og oplevelsesmulighederne.

Uacceptabelt store afgrødeskader kan hindre en fortsat positiv udvikling i den retning, og derfor vil Skovforeningen fortsat presse på over for Regeringen for at der findes løsninger, fx via dyrkningsaftaler.