Kronvildtets succes kræver bedre forvaltning

Skovforeningen deltager aktivt i drøftelserne om den fremtidige forvaltning af kronvildt. Især i de dele af Jylland hvor afgrødeskaderne er uacceptabelt store. Vi ønsker at fastholde fleksible og lokale forvaltningsmål, ikke en central styring. Leder fra Skoven 1, 2015.

Der er en generel fremgang i bestandene af kronvildt i hele landet. Flere steder er der plads til flere dyr, mens land- og skovbruget andre steder fortsat har uacceptabelt store afgrødeskader.
Vildtforvaltningsrådets evaluering af kronvildtforvaltningen i 2014 gav tre hovedresultater:
  • der er kommet flere dyr i nye områder, som ønsket
  • udbredelsen er uensartet, desværre
  • der er ikke generelt kommet ældre hjorte, desværre

Den manglende målopfyldelse for forvaltningen medfører blandt andet at der på arealer med for tætte bestande sker uacceptable markskader på enkeltejendomme. Det er en af årsagerne til at der nu skal ske ændringer.

Tålmodigheden hos lodsejere, som er særlig ramt af afgrødeskader, er brugt op. Hvis vi fortsat vil forvalte kronvildtet lokalt, uden politisk indblanding fra staten, så skal  dette problem løses.

Problemerne med for store bestande er ofte meget lokale og bør ikke løses med nye modeller for en hel region. Men det er også tydeligt at problemerne ikke kan løses på ejendomsniveau.

Indstilling til Vildtforvaltningsrådet i 2015

Skovforeningen deltager aktivt i drøftelserne om den fremtidige forvaltning, især i de dele af Jylland hvor behovet for nye løsninger er presserende. Vi ønsker at fastholde fleksible og lokale forvaltningsmål, velvidende at der er stort pres for en større grad af styring.

Den nationale hjortevildtgruppe planlægger at have en indstilling klar til Vildtforvaltningsrådet i forsommeren 2015.

Som grundlag for Skovforeningens forhandlinger i de kommende måneder vil vi indsamle modeller og virkemidler fra de erfaringer og den inspiration som vores medlemmer af de 12 regionale hjortevildtgrupper har opsamlet i de seneste år.

Skovforeningens mål er at bevare størst mulig handlefrihed for skovejerne. Vi ønsker fortsat ikke en national forvaltningsplan. Vi ønsker at forvaltningen opbygges via de regionale grupper gennem brug af flere virkemidler til styring af jagttryk og afskydningspolitik.