Landbrugsstyrelsen lover fart på behandling af skovsager

Landbrugsstyrelsen har i en nyhed endnu engang beklaget den ekstremt lange sagsbehandling men lover nu, at alle anmodninger om udbetaling indsendt før den 30. juni 2021 vil blive udbetalt senest den 30. september. Det er godt nyt efter at det har knebet med udbetalingerne, hvor mange har ventet over et år på udbetalinger.

Tilsagn til privat skovrejsning ude inden udgangen af marts

Landbrugsstyrelsen lover i samme åndedrag, at de har færdigbehandlet ansøgningerne til privat skovrejsning inden udgangen af marts. Det giver håb for, at det i år bliver muligt at komme i jorden med de ønskede projekter her i foråret. Sidste år måtte nogle projekter udskydes, da tilsagnet kom for sent til at de kunne nå en forårsplantning. Vi håber, at den kommende ansøgningsrunde i år vil være afklaret ved årsskriftet, som er Landbrugsstyrelsens målsætning.

Det er muligt løbende at følge med i antallet af afgjorte sager og udbetalte tilskud på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.