Landdistriktsprogrammet og udviklingsstrategier

Orienter dig om udviklingsstrategien i dit område. Bliv fortrolig med din Lokale Aktionsgruppe – det gennem dem dine skuffe-projekter og ideer til udviklingen i dit område kan blive modnet og berettigede til støtte via Landdistrektsprogrammet.

De lokale aktionsgrupper kan hjælpe

Der er etableret 47 lokale aktionsgrupper med støtte fra Fødevareministeriets landdistriktsprogram – kun få kommuner mangler at komme med i en aktionsgruppe.

Lokale aktionsgrupper er foreninger af lokale borgere, foreninger, virksomheder og myndigheder i landdistrikterne. De har fået i gennemsnit 2 millioner kroner om året til at skabe liv og job i landdistrikterne.

De lokale aktionsgrupper skal være med til at opfylde de målsætninger, som er beskrevet i landdistriktsprogrammet. Aktionsgruppens opgave er at:

  • tage initiativ til nye aktiviteter i landdistrikterne
  • støtte og vejlede ildsjæle med ideer til projekter
  • oplyse om tilskudsmulighederne i programmerne
  • indstiller de bedste og mest støtteegnede projekter til Fødevareministeriet.
  • involvere lokalområdet i udviklingen

Find din LAG

Den lokale aktionsgruppe (LAG) i dit område finder du på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Klik dig vej på Danmarkskortet, og find den LAG der dækker dit område. Til højre i tabellen findes kontakt-information inklusive adressen til din LAG’s hjemmeside.

På LAG’ens hjemmeside kan du find den udviklingsplan, som gruppen har udarbejdet og som vil være rammen for de projekter, der kan ydes tilskud til.

Overordnet giver Landdistriktsprogrammet LAG’erne mulighed for at indstille projekter af følgende tilsnit:

  • støtte til mikro-virksomheder (<10 ansatte),
  • fremme af turisme,
  • støtte til kultur og fritidsaktiviteter,
  • støtte til forbedrede servicefaciliteter i landdistriktet,
  • støtte til miljøprojekter
  • fornyelse af landsbyer m.m.