Landsretten gør afgiften usikker ved arv af fast ejendom

Vestre Landsret har afsagt en kendelse som gør det svært at forudberegne en boafgift. Nu kan kan en aftager ikke vide om det er økonomisk forsvarligt at overtage en ejendom. Skovforeningens finder kendelsen forkert og urimelig. Den kommer for Højesteret.

Vestre Landsret har afsagt kendelse i en principiel sag om værdiansættelse af fast ejendom ved opgørelse af boafgift.

Kendelsen kan gøre det svært at forudsige en boafgifts størrelse, og den usikkerhed vil kraftigt påvirke arvtagerens vurdering af om det er økonomisk forsvarligt at overtage en ejendom.

Kendelsen tilsidesætter mere end 30 års praksis om at værdiansættelsen af en ejendom i et dødsbo kan ske til den offentlige vurdering +/- 15%.

Nu kan SKAT forlange en sagkyndig vurdering af ejendommen, og SKAT kan ikke under bobehandlingen forhåndsgodkende en værdiansættelse. SKAT skal først godkende de ansatte værdier når boet er afsluttet.

Hvis SKAT mener at markedsværdien er væsentligt større end den offentlige vurdering +/-15%, skal hele bobehandlingen gå om. Det kan påvirke arvtagerens beslutning om og muligheder for at overtage ejendommen.

Dansk Skovforening finder kendelsen forkert og urimelig

Det er helt urimeligt at arvtager ikke kan få et sikkert beslutningsgrundlag inden det skal besluttes om en ejendom skal overtages og drives videre.

Der kan nu gå flere år fra boets afslutning til de endelige økonomiske konsekvenser foreligger.

Vestre Landsrets kendelse er indbragt for Højesteret, og vi vil følge sagens behandling nøje og håbe på en omstødelse af Vestre Landsrets dom.

Hvis kendelsen ikke omgøres, er det væsentligt at bemærke at reglen om overdragelse til +/- 15% af den offentlige vurdering fortsat gælder ved gaver der overdrages i levende live.

Skovforeningen finder kendelsen forkert, blandt andet fordi værdiansættelsescirkulæret fra 1982 ikke er ændret på dette punkt. Her står i punkt. 6:

Hvis værdiansættelsen omregnet til kontantværdi er mere end 15 pct. over eller under kontantejendomsværdien, bør værdiansættelsen ændres, således at den holdes inden for denne ramme, medmindre boet eller parterne har oplyst særlige omstændigheder, som begrunder, at man ikke følger denne fremgangsmåde. Som eksempel herpå kan nævnes en stærkt faldende prisudvikling for fast ejendom siden den senest bekendtgjorte ansættelse af kontantejendomsværdien.