Ligger din skov i et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO)?

Hvis ja, så har du måske allerede fået en henvendelse fra din kommune eller vandværk, som ønsker at indgå en frivillige driftsaftale for at mindske risikoen for nedsivning af pesticider og kvælstof. Hvis du ikke har hørt fra kommunen endnu, kan du forvente det inden længe.

Kommunerne skal vurdere risiko for pesticid- og kvælstofnedsivning på de arealer, der er udpeget som boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Hvis kommunen identificerer en risiko, skal kommunen eller det lokale vandværk kontakte lodsejeren for at lave en aftale om dyrkning uden pesticider og eventuelt også med nedsat/ingen kvælstofnorm.

Langt fra alle kommuner har udført denne opgave, og derfor beder Miljøministeren kommunerne om at sætte tempoet op. Hvis du har skov i et BNBO-område, kan du derfor forvente at høre fra din kommune eller det lokale vandværk inden længe.

Det er udmøntningen af pesticidaftalen, der pålægger kommunerne at vurdere nedsivningsrisikoen i de boringsnære beskyttelsesområder og at søge frivillige aftaler med lodsejer(ene) ved behov. Kan der ikke opnås enighed om en frivillig aftale, kan kommunen udstede påbud.

Kort over de boringsnære beskyttelsesområder

Du kan se de boringsnære beskyttelsesarealer på miljøgis. De boringsnære beskyttelsesarealer findes ved at zoome ind til lokaliteten/lokalområdet/ejendom og tænde laget ”Boringsnære beskyttelsesområder”, der kommer frem ved at klikke på ”Udpegede drikkevandsressourcer” til venstre i skærmen.

Aftalearealerne kan vokse

Dertil kommer, at vandværket/kommunen måske ønsker, at indgå aftale for et større areal, end det der er udpeget til boringsnære beskyttelsesområde. Alle kommuner har udarbejdet en indsatsplan, der omhandler beskyttelse af drikkevandsressourcen. Fx kan vandoplandet til en vandboring være udpeget som ”Indsatsområder (vedtaget)” (nitratfølsomme og/eller sprøjtningsfølsomme, se udpegningen på samme måde som anført ved de boringsnære beskyttelsesområder) og derfor indgå i kommunens ønske om aftale om drikkevandssikrende jordbrug. I sådanne tilfælde kan det være hele ejendommen, der er i spil.

Ikke altid kun aftale om pesticider

Vandværkets/kommunens ønsker til en aftale om sikring af drikkevandsressourcen kan være mangeartede. Dansk Skovforening har set et eksempel på ønske om en aftale om et bestemt træartsvalg og driftsform foruden forbud mod brug af pesticider.

Fuld kompensation – men ikke mange erfaringer at bygge på

Der er derfor god grund til at være opmærksom. I vejledningen til aftaleindgåelse for de boringsnære beskyttelsesområder står der, at aftalerne skal være mod fuld kompensation og i tråd med taksationskommissionens afgørelser på området. Erstatningen udmåles som udgangspunkt i ejendommens værditab og eventuelle gener.

Det forlæg til erstatningsopgørelse, som Dansk Skovforening har set, tager tydeligvis udgangspunkt i forholdene på en landbrugsejendom:

• Værditab på ejendommen – aftalens restriktioner betyder noget for skovens muligheder for at skabe indtjening, men nedgangen i indtjening vil næppe reflekteres i handelsprisen, da skov længe har været handlet til højere priser end udkommet berettiger til.
• Driftstab under en periode unde omstilling (periode 1 år) – I skovbrug vil driftstabene strække sig ud over en omstillingsperiode på 1 år. Afhængig af træart er omdriftstiden (kapitaliseringshorisonten) 40 til 130 år. Der ønskede aftaleareal består måske af mange parceller på forskellige stadier af deres udviklingstrin. Skal nål eksempelvis erstattes af løv uden brug af renafdrift, så er faren for at bevoksningen stormfældes overhængende. Et driftstab der kan tilskrives omstillingen og som kan ske inden for et år eller langt senere.
• Omstillingsomkostninger – som ovenstående afhængig af aftalens eventuelle ønsker til træartsvalg og driftsform.
• Rådgiverhonorar

I vejledningen for aftaleindgåelse for de boringsnære beskyttelsesområder står der, at der måske slet ikke er behov for at lave en aftale, hvis arealernes drift i forvejen er sikrede mod pesticidnedsivning. Vejledningen nævner som eksempel økologisk landbrugsdrift. Spørgsmålet om driftsaftaler vil da først blive rejst igen, hvis driften ændres. Med udgangspunkt i de konkrete arealers status og drift fx arealer med 50-årig bøg kan anføres, at der ikke er behov for en aftale, og udskyde spørgsmålet til den dag driften står for at blive ændret (afdrevet og gentilplantet).

Kontakt Dansk Skovforening

Dansk Skovforenings sekretariat vil gerne høre fra medlemmer (skovejere) med erfaring med drikkevandsaftaler og/eller som er blevet kontaktet af kommune/vandværk med henblik på en drikkevandsaftale til brug for vores politiske arbejde.

Har du behov for rådgivning i en aktuel sag kan vi hjælpe, hvis du er medlem af Dansk Skovforening. Kort telefonrådgivning er gratis for medlemmer og timetakst for beregninger og skriftlig materiale.

Baggrund

Oprindeligt var de boringsnære beskyttelsesområder udlagt som en automatisk cirkel med 25 meters radius (knap 2000 kvm) rundt om vandboringer til offentlige vandudvinding. Øget fund af uønskede stoffer i drikkevandsmagasinerne har ført at de boringsnære beskyttelsesområder i mange tilfælde er vokset, idet man nu tager udgangspunkt i de geologiske forhold på den konkrete boringslokalitet.

Størrelsen på udpegede BNBO- områder:

	AREAL	ANTAL BNBO	ANDEL (%)
	0-2,5	2.684	55,12
	2,5-5	1.167	23,97
	5-10	604	12,41
	10-50	358	7,35
	50-100	44	0,90
	> 100	12	0,25
SUM	20.371	4.869	100,00

Kilde: Udtræk af Miljøstyrelsens tal, som er lavet på baggrund af Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.