Lighed for loven eller…?

Forslag til ny lov vil indføre en uacceptabel forskelsbehandling mellem offentlige og private ejere.

Udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen på 300 meter er forbudt.  Loven indeholder imidlertid en helt konkret dispensationsmulighed fra dette forbud.

Naturstyrelsen har sendt et lovforslag i høring, hvor staten foreslår at undtage 17 konkrete arealer fra forbuddet mod at foretage udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen. Begrundelsen er, at staten gerne vil sælge 17 campingpladser, men ikke mener, at der er en praksis for dispensation, der kan benyttes her. Lovforslaget foreslår i stedet, at de 17 specifikke campingpladser helt enkelt undtages fra lovens forbud mod udstykning – og så er en dispensation jo overflødig.

Havde tilladelsen i stedet været givet som en dispensation, kunne det have åbnet mulighed for, at også andre – under en lighedsbetragtning – måske ville kunne udnytte samme udstykningsmulighed. Og det vil staten forhindre.

Private ejere kan også have ønsker om udstykning

Hvorfor skal staten have særlige muligheder? Private ejendomme kan på helt tilsvarende måde have behov for at foretage udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen. Disse ejendomme ville måske kunne blive tilgodeset ved fastlæggelsen af en almindelig dispensationspraksis efter loven. Det forhindres med det foreslåede lovforslag.

Men hvad er udstykning udtryk for – andet end en linje på et kort? En eventuel udstykning ændrer jo ikke på naturbeskyttelseslovens øvrige regler og begrænsninger for ejernes anvendelse af ejendommene inden for beskyttelseslinjen.

Lovforslaget indfører således efter Skovforeningens opfattelse en ikke acceptabel forskelsbehandling mellem statens og privates muligheder.