Midlertidig ændret service fra Erhvervspolitisk Afdeling

Skovforeningens Erhvervspolitiske Afdeling arbejder med reduceret bemanding i det kommende ½-1 år. Vi opfordrer medlemmer, der har brug for vor hjælp, til at varsle især større opgaver i så god tid som muligt.

På grund af jobskifte og barselsorlov i Skovforeningens Erhvervspolitiske Afdeling er bemandingen i afdelingen væsentligt reduceret i det kommende ½-1 år.

Skovforeningen har dog foretaget en nyansættelse med tiltrædelse senere på året.

Situationen kan medføre at medlemmer kan opleve at den service som Erhvervspolitisk Afdeling normalt yder vil være reduceret i visse situationer. Det kan blandt andet betyde længere frister for det udførte arbejde.

Vi håber at medlemmerne vil have forståelse for denne situation.

Vi opfordrer medlemmerne til – især ved større opgaver – at varsle disse i så god tid som muligt så opgaverne kan planlægges og indarbejdes i afdelingens arbejde.