Moderne skovbrug gavner biodiversiteten
Danmarks Miljøundersøgelser har opdateret rødlisten over Danmarks truede arter. ¼ af skovenes arter er på rødlisten. Årsagen er fortidens misbrug af skovene. Moderne skovbrug derimod gavner biodiversiteten.
Danmarks Miljøundersøgelser har opdateret rødlisten over Danmarks truede arter. Listen præsenteres i Skoven 5/2010.
¼ af skovenes arter er på rødlisten. Det har i den offentlige debat medført den misforståelse af moderne skovbrug er en trussel mod biodiversiteten. Men heldigvis hænger det ikke sådan sammen:
De mange skovarter på rødlisten skyldes fortidens misbrug af skovene. Danmark er fra naturens hånd er et skovland, men skovene var næsten udryddet for 200 år siden. Dengang, cirka år 1800, begyndte tilplantningen af Danmark. Formålet var at producere træ og ikke biodiversitet, men det betød dog at skovarealet blev bygget op fra cirka 3 % til vores dages cirka 13 %.
Derfor er langt hovedparten af de danske skove under 200 år gamle og har det meste af tiden haft træproduktion som formål. Da de truede arter ofte knytter sig til gammel skov med meget dødt ved, har det altså en naturlig og over 200 år gammel årsag, at de er truede.
I de seneste årtier har samfundet efterspurgt stadig større beskyttelse og udvikling af skovenes naturværdier, herunder biodiversitet, og skovbruget har også leveret denne vare. Både i private skove og i offentlige.
Siden 1989 har skovloven foreskrevet “flersidig skovdrift”, og skovbruget har praktiseret det med fx naturnær skovdrift og beskyttelse af habitatområder og andre nøglebiotoper. Mængden af døende træer og dødt ved i skovene stiger i disse år.
Samfundet kunne få endnu mere biodiversitet i skovene, hvis man betalte (et i øvrigt ret beskedent beløb) for denne efterspørgsel. Skovforeningen har flere gange over for politikerne foreslået en licitationsordning:
Politikere og myndigheder kan lave en liste over de naturværdier som man efterspørger i de private skove (fx urørt skov, gamle driftsformer, genskabelse af naturlig hydrologi, etablering af løvskovbryn, efterladelse af dødt ved og træer til naturlig henfald) med en tilhørende betaling. Herefter kan private skovejere tilbyde projekter der imødekommer efterspørgslen.
Staten kan så frit vælge blandt de projekter der giver mest natur og biodiversitet for pengene. Det vil sende skovejerne i indbyrdes konkurrence om at levere mest muligt for skatteydernes penge.
Det vil der komme masser af biodiversitet og nye naturværdier ud af.