Mundtlig beretning 2005

Læs formandens beretning fra generalforsamlingen 2005.

Læs her formandens beretning fra generalforsamlingen 2005.

Stormfaldet

Det er ikke medvind der præger dansk skovbrug i disse år – og den 8. januar fik vi så endnu en orkan ned over vore hoveder.

2 millioner kubikmeter træ væltede i Norddanmark, kun 5 år efter at 3½ million kubikmeter væltede i Syddanmark. Og denne gang væltede også næsten 100 millioner kubikmeter i hele Østersøområdet.

Det er en tragedie for de ramte ejere, og det er en ulykke for alle skovejere i Østersøområdet med den ekstra ustabilitet og usikkerhed der nu er på træmarkedet.

Skovforeningens rådgivning og information til medlemmerne

Skovforeningen fik brug for alle sine ressourcer og for erfaringerne fra 1999-orkanen.

Vi lagde vægt på at holde medlemmerne maksimalt orienterede – med mødet i Skørping 18. januar, med den nye hjemmeside www.stormfald.dk og med individuel rådgivning til ramte ejere.

Med træindustrierne nåede vi en fælles forståelse af situationen og udsendte fælles anbefalinger til vore medlemmer for at stabilisere markedet.

Politisk opfølgning

Det fulgte også denne gang et kolossalt politisk arbejde i kølvandet på stormfaldet.

Gentilplantningsordningen skulle justeres, og det skulle ske hurtigt for at give skovejerne den nødvendige afklaring. Derfor var der grænser for hvor meget ordningen kunne ændres, men den er alligevel blevet bedre på en række punkter. Først og fremmest er den blevet mere fleksibel.

Derimod kom vi ikke i mål med det indlysende rimelige ønske om at private skal kunne vandlagre stormfaldstræ på samme vilkår som Staten. Man skulle tro at især en borgerlig regering ville være enig – så det bad vi Erhvervsministeren om i januar. Han ventede 2 måneder med at svare, og da svaret endelig kom, stod der at nu var det for sent at gøre noget ved privat vandlagring når det gælder det aktuelle stormfald … en selvopfyldende og urimelig begrundelse.

Et endnu mere urimeligt hængeparti har vi med merhugstfradraget som blev fjernet i 2002. Det var og er et topprioriteret politisk mål at få genindført en merhugstordning. Vi går efter en ordning som også kommer de ramte skove fra 8. januar til gode.

Regeringens initiativ

Regeringen nedsatte et udvalg

Om ikke andet havde Stormfaldet én god virkning: Endelig begyndte Regeringen at se på de private skoves forhold – både de stormramte og alle de andres.

3 dage efter stormfaldet udsendte Miljøministeren pressemeddelelsen “Hjælp på vej til private skovejere”, og ugen efter annoncerede hun et udvalg som skulle sigte mod at forbedre rammevilkårene for privat skovdrift og se på skovbrugets skattemæssige forhold.

Skovrådet der rådgiver ministeren om skovbrugsfaglige spørgsmål støttede i enighed Regeringens udmelding og anbefalede hjælp til skovene efter orkanen.

Og Regeringen fortsatte med de gode ord. I det nye regeringsgrundlag fra 17. februar gentog Regeringen at den ville ”nedsætte et udvalg, som skal vurdere den langsigtede bæredygtighed for skovbrugene og mulighederne for at forbedre de økonomiske rammer, herunder ejendomsbeskatning, for privat skovdrift.”

Dette udvalg kom i stand som det første og længe ventede initiativ til hjælp for de private skove siden vi fik en borgerlig regering i 2001.

Udvalget bestod af embedsmænd fra mange ministerier. Skovforeningen og Skovrådet mødte udvalget i april og fremlagde vore synspunkter, argumenter og dokumentation. Udvalget afleverede sine konklusioner til Regeringen i maj.

Da det så ud til at Regerignen ikke ville offentliggøre udvalgets rapport, udsendte vi vi en krads pressemeddelelse. Det er den man kan læse i disse dage på forsiden af Skoven-Nyt.

Rapporten er nu på gaden

Men i fredags valgte Finansministeriet så at lægge rapporten på sin hjemmeside – og det skridt i sig selv er vi glade for. Nu kan vi endelig komme i dialog med politikerne – og vi kommer til at tale meget med dem, for rapporten har alvorlige mangler:

Rapporten peger hverken på problemer eller løsninger. Den tager blot Skovforeningens synspunkter og tilbageviser dem med det gennemgående argument at man ikke kan give et enkelt erhverv særbehandling. Et uforståeligt argument. Udvalget blev jo netop sat i verden fordi skovbruget har helt særlige problemer som kræver helt særlige løsninger.

For eksempel skuffer det at rapporten helt lukker øjnene for de stormramte skoves problemer efter fjernelsen af merhugstfradraget.

Og det er for uforståeligt når rapporten bagatelliserer skovenes dårlige økonomi med at de fleste skovejere alligevel ikke ejer skoven af økonomiske grunde, men af følelsesmæssige – og antyder at skovejerne blot kan hente tabene hjem ved at sælge skoven.

Det er et urimeligt argument fordi det går efter manden, skovejeren, og ikke efter bolden, nemlig skovene. Det afgørende er at staten vrider flere penge ud af skovene end skovene selv kan tjene hjem. Jo værre dette misforhold er, jo færre kroner kan skovejerne bruge på bevarelse og udvikling af naturværdierne.

Næste skridt

Vi vil nu tale med Regeringen om hvad den egentlig har tænkt sig overfor de 70 % af Danmarks skove som er privat ejet – og det bliver med den klare forudsætning at skovbrugets situation kalder på særlige løsninger. Det er ikke nok hvis Regeringen blot vil fodre hunden med sin egen hale ved fx at finansiere skattelettelser ved at fjerne skovbrugets gode ordninger om konsulentvirksomhed, produktudvikling, produktionsafgifter og flersidig skovdrift.

Men uanset alle disse forbehold:

Vi er glade for at de private skove er kommet på Regeringens dagsorden. Regeringens næste officielle udspil overfor skovene bliver forslaget til finanslov 2006 som kommer i slutningen af august.

Skovforeningen vil gøre sit arbejde både før og efter dette Regeringsudspil.

Skovbrugets økonomi

Vi har nu de foreløbige tal for de private skoves økonomi i 2004. Vi mangler dog stadig indberetninger fra nogle skove, især på heden. Derfor skal de følgende tal tages med forbehold.

Her er skovenes overskud før forrentning af gæld – i gennemsnit cirka 300 kr pr. hektar:

Men vi ved at skovene er forgældede, ikke mindst som følge af generationsskifter. Vi har derfor som sædvanlig lavet en modelberegning af skovenes økonomi efter forrentning af gæld.

Så viser der sig et underskud på i gennemsnit godt 500 kr pr. hektar:

Underskuddet er ikke så stort som de foregående år, og det skyldes udelukkende den lave rente. Vi har i modellen regnet med at halvdelen af gælden er finansieret med rentetilpasningslån og halvdelen med fastforrentede 4% obligationslån. Vi har regnet med 50 % belåning af ejendomsvurderingen.

For en gennemsnitlig hektar dansk privat skov ser indtægterne og udgifterne således ud:

Træmarkedet

Produktionen af råtræ udgør halvdelen af skovenes omsætning – og træmarkedet er stadig problematisk.

Nålemarkedet var langsomt begyndt at rejse sig efter 1999, men dette opsving blev sat i stå af stormfaldet i år. Der er dog heldigvis ikke kommet så slemt et tilbageslag på markedet som vi frygtede lige efter 8. januar.

På løvmarkedet har bøgen stadig alvorlige problemer, men for eg er der lyspunkter.

Nye indtægter – statsskovene skal til at samarbejde

Når det gælder udvikling af nye indtægter, fx for naturoplevelser, er mange skovejere interesserede, men har svært ved at komme i gang. Det er ubetrådt land, og markedet er endda præget af den ulige konkurrence fra statsskovbruget som tilbyder masser af naturoplevelser som ikke er betalt af brugerne, men af skatteyderne. Dén mulighed har private skove ikke.

Derfor håber vi at Regeringens mål om øget samarbejde mellem offentlige og private parter også vil gælde skovene. Statsskovbruget er markedets suværent største aktør, men i øjeblikket er det ikke til at gennemskue hvilken prispolitik Skov- & Naturstyrelsen og de 25 statsskovdistrikter fører for naturoplevelser.

Skovbrugets forhold til omverdenen

Behov for synlighed og samarbejde

Med de problemer skovbruget står med, er det oplagt at vi har brug for samarbejde med omverdenen og for at være synlige. Ellers føler politikerne ingen tilskyndelse til at bruge tid og penge på os. Det skal helst ikke være nødvendigt med et stormfald før skovbruget bliver synligt.

Skovforeningen har travlt med at gøre det private skovbrug synligt – med Skoven i Skolen, med naturvejledning og med Skovforeningens hjemmeside. Brug selv et par minutter på plancherne om vores informationsaktiviteter bagest her i salen

Men der mindst lige så meget brug for at de private skoves egne folk fortæller omverdenen hvordan det står til. Ikke kun være for at vise problemer frem, men også for at vise de naturværdier som de private skovejere passer på og kan udvikle – og for at finde nye kunder der vil betale for skovenes mange mulige ydelser.

Skovforeningens nye kursus i formidling for skovfolk

Skovforeningens har derfor afholdt sit første kursus i formidling for skovfolk – og vi fortsætter med disse kurser. Kurset varer 1 dag, koster næsten ingenting og giver deltagerne både teori og praktiske øvelser i effektiv kommunikation i og om skoven. Kurset henvender sig til alle skovfolk der er i berøring med naboer, kunder, myndigheder og presse – så hold øje med når vi slår kurset op til efteråret og i de kommende år.

Eksempel: Nationale naturområder

Samarbejdsviljen kommer på alvorlig prøve i det kommende år: Regeringens 7 pilotprojekter om nationale naturområder er snart færdige – og så skal Regeringen endelig melde ud hvad den vil med dette storladne projekt.

Der er enorm usikkerhed om hvad en dansk såkaldt ”nationalpark” skal være for noget. Specielt lodsejernes rolle og vilkår er helt uafklarede. Regeringen har ikke meldt noget ud, men blot sat pilotprojekter i gang og ladet resten være op til det lokale initiativ. Det skulle sikre lokalt medejerskab, Men i praksis har lodsejernes usikkerhed om deres egen stilling skadet deres tillid til hele projektet.

Vi opfordrer derfor Regeringen til hurtigst muligt at præcisere de garantier om frivillighed og betaling som kan genvinde de skeptiske lodsejeres interesse. Først da kan lodsejerne for alvor koncentrere sig om de gode muligheder som også kan komme i de nationale naturområder: Muligheder for at sælge naturværdier og oplevelser.

Skovforeningens strategi

Øget samarbejde med Skovdyrkerforeningerne

For et år siden annoncerede Skovforeningen og Skovdyrkerforeningerne at vi ville undersøge mulighederne for et nærmere samarbejde og eventuelt en fusion. Det har vi nu gjort, og resultatet er kendt: De 8 regionale skovdyrkerforeninger er ikke parate til at opgive deres selvstændighed, og en fusion er derfor ikke realistisk lige nu.

Men Skovforeningens bestyrelse og Skovdyrkerforeningernes formandsskab mener stadig en enhedsorganisation for alle danske skov- og naturejere er den rigtige løsning på langt sigt.

I første omgang vil Skovforeningen forstærke informationen til Skovdyrkerforeningernes medlemmer og ansatte om politik og lovgivning af betydning for dem. Skovdyrkerforeningerne på sin side vil hverve medlemmer til Skovforeningen.

Skovforeningen bliver repræsenteret i Skovdyrkerforeningernes formandskab, og de ansatte og folkevalgte i de to organisationer holder kontakt for at udvikle samarbejdet yderligere.

Også samarbejde med andre parter

Også Danmarks øvrige jordejerorganisationer og aktører i skovbruget har Skovforeningen haft et glimrende samarbejde med i årevis, og vi ønsker også at udvikle samarbejdet med disse parter. Målet er at udnytte skovbrugets samlede ressourcer bedst muligt nu hvor erhvervet er så presset som det er.

Forslag om B-medlemskab

En udløber af Skovforeningens strategiarbejde og af diskussionerne med Skovdyrkerforeningerne er at Skovforeningens bestyrelse i dag foreslår medlemmerne at åbne for B-medlemskab af foreningen. Det indebærer en fast rabat på kontingentet og at der ikke følger stemmeret med.

Muligheden er særligt attraktiv for små ejendomme uden væsentligt økonomisk afkast. Tilbuddet om B-medlemskab gælder både medlemmer af Skovdyrkerforeningerne og alle andre danske skov- og naturejere.

Forslaget og de vedtægtsændringer der følger med, kommer til behandling som punkt 4 på denne generalforsamling.

Forslag om kontingent mm. for ubevoksede naturarealer

Et andet forslag fra bestyrelsen er at åbne Skovforeningen for ubevoksede naturarealer. Det er den naturlige konsekvens af at vi bruger stadig mere tid på at varetage ejerinteresser på ubevoksede arealer. Denne udvikling vil endda blive forstærket efter at skovloven har åbnet for nye ubevoksede arealer inde i skovene. Skovforeningen er blevet foreningen for både skov- og naturejere.

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer som følge heraf behandles under punkt 4 i dag, mens forslaget til kontingentsatsen for ubevoksede arealer behandles under punkt 5.

Hele kontingentstrukturen overvejes

Et medlem har også opfordret bestyrelsen til at se på de geografisk bestemte kontingentsatser – og det vil bestyrelsen gøre i det kommende år. Vi vil analysere tallene nærmere, og vi vil se på konsekvenserne hvis generalforsamlingen i dag vedtager et kontingent for ubevoksede arealer. Til næste år vil bestyrelsen så fremlægge sine konklusioner om hele Skovforeningens kontingentstruktur.

Skovkredsene og Handelsudvalget

Endelig vil vi også gerne øge aktivitetsniveauet i skovkredsene og deltagelsen på kredsmøderne – og meget gerne i samarbejde med skovbrugets øvrige organisationer og myndigheder.

Måske er det en forhindring at skovkredsenes formænd ifølge Skovforeningens vedtægter både skal påtage sig formandsrollens praktiske og kreative opgaver og påtage sig at være medlem af Handelsudvalget. Det er meget arbejde at lægge på nogle få frivillige medlemmer.

Bestyrelsen vil overveje hvordan disse vigtige opgaver kan fordeles på flere medlemmer for at styrke arbejdet i skovkredsene og i Handelsudvalget. Det ender måske med et forslag til justering af vedtægterne om dette på næste års generalforsamling.