Mundtlig beretning på Skovforeningens generalforsamling 2011

Skovene er blevet synlige. Læs beretningen her.

Skovforeningen afholdt generalforsamling 25. maj på Hovborg Kro. Nedenfor gengives den beretning som formand Niels Reventlow fremlagde.

I Skoven 6/2011 følger et referat af den debat der fulgte efter. Inden generalforsamlingen var fremsendt en skriftlig årsberetning.

 


Skovene er blevet synlige.

Både i Danmark hvor disse frimærker udkom den 4. maj i år. Og over hele Europa hvor der i 2011 udsendes frimærker med skov i anledning af FNs internationale skovår.

Skovene er kommet på dagsordenen over hele verden. Gennembruddet skyldes især klimafor-handlingerne som netop går bedst på skovområdet. Der tegner sig aftaler om beskyttelse af regnskov og øget brug af skovprodukter på en bæredygtig måde, og i Europa får træ fx en central rolle i energipolitikken.

Også danske politikere er vågnet op. Omsider begynder de at interessere sig for at udnytte skovenes enorme muligheder. Nu venter alle spændt på anbefalingerne fra det skovpolitiske udvalg som regeringen nedsatte i sommeren 2010.

Skovpolitisk Udvalg

I sidste uge lykkedes det endelig at nå til enighed om en tidsplan for afslutningen af arbejdet: Den 8. juni afleverer udvalget sine hovedkonklusioner til miljøministeren.

Udvalget drøfter stadig det præcise indhold af sine anbefalinger, men der tegner sig vigtige resultater for skovbruget:

Udvalget anerkender at natur har stor værdi og at skovejerne skal betales for at udvikle mere og bedre natur. Det er vigtigt at dette vanskelige punkt om biodiversitet lander tilfredsstillende for alle. For uanset hvad der sker, vil samfundet fortsat forlange øget biodiversitet i skovene. Både i Danmark og i EU.

På to andre punkter har offentligheden allerede hørt nærmere om udvalgets arbejde: Klima og adgangsret.

Klima

Om klima og energi har udvalget meldt godt og enigt ud i efteråret 2010 om skovenes og træets muligheder. Det skete samtidig med at Klimakommissionen anbefalede øget brug af biomasse. Og et par måneder senere kom regeringens Energistrategi 2050 med planer om øget brug af biomasse. Så på det punkt er der grund til optimisme: Træproduktion på bæredygtigt grundlag er igen et vigtigt politisk mål, og skovbruget har et produkt som der vil være stor efterspørgsel på i mange årtier.

Skovforeningen har dog fortsat en vigtig opgave med at holde politikerne fast på at sætte den nødvendige udvikling i gang. Skovbruget skal kunne planlægge, plante og dyrke langsigtet så træproduktionen øges jævnt og bæredygtigt. Og biomasse fra skov skal naturligvis have samme økonomiske vilkår som biomasse fra marker.

Adgangsret

Adgangsret er det andet punkt hvor nyheder er sluppet ud fra Skovpolitisk Udvalg. Friluftsrådet brugte sin generalforsamling i april til at forlade udvalget hvor ”private skovejeres økonomiske interesser tilsyneladende er vigtigere end at sikre den brede befolknings mulighed for naturoplevelser i skovene” som Friluftsrådet skrev i sin pressemeddelelse.

Det var en tynd undskyldning for at gå. Befolkningen har allerede rige muligheder for naturople-velser i skovene. Ingen af disse muligheder er truede eller behøver yderligere “sikring”. Den sande grund til at Friluftsrådet valgte at gå var at man indså at skovpolitisk udvalg ikke vil anbefale politikerne at lovfæste retten til færdsel og ophold umiddelbart nær vej og sti i private skove. At Friluftsrådet foretrak at stå frit i stedet for at samarbejde videre i udvalget viser at Friluftsrådet prioriterer sit eget behov for politiske resultater højere end friluftslivets reelle behov ude i skovene.

Friluftslivets behov bliver stadig flere, mere specialiserede, mere koncentrerede og mere belastende. Det vil ikke være en fordel at afkoble ejerne ved at tage ansvaret fra dem. Tværtimod vil en engagering af ejerne med fornuftige incitamenter være med til at løse konkrete problemer hvor de opstår. Det vil give den rigtige balance mellem beskyttelse og benyttelse.

Skovforeningen ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde i Skovpolitisk Udvalg om at forbedre skovenes driftsøkonomi så også friluftslivets muligheder kan udvikles. Og vi forhandler ikke udvi-delser af adgangsretten. De nuværende adgangsregler fungerer fint.

Overfor de private skovejere fastholder vi vores anbefaling fra 2002: Acceptér uskadelig færdsel og ophold umiddelbart nær vej og sti. Der er ikke rapporteret nogen sager om skovgæster der har følt sig generet af skovejeren eller af adgangsreglerne på dette punkt, og det har nok været en væsentlig grund for Skovpolitisk Udvalg til ikke at anbefale lovgivning om dette ikke-eksisterende problem.

Økonomi

Først og sidst er skovpolitik, ligesom al anden politik, et spørgsmål om penge. Alle aktiviteter indebærer en økonomi. Men skovenes driftsøkonomi er så ringe at den hæmmer udviklingen af alle skovenes værdier, herunder også udvikling af naturværdier og af friluftslivets muligheder. Skovenes ringe driftsøkonomi var den oprindelige begrundelse for overhovedet at nedsætte et skovpolitisk udvalg, og udvalget blev som det første enige om at bæredygtigt skovbrug forudsætter bære-dygtig økonomi.

Det afgørende for Skovforeningen er derfor om udvalget i sidste ende kommer ud med anbefalinger der forbedrer skovenes driftsøkonomi.

Når Skovpolitisk Udvalg har afrapporteret, sandsynligvis til sommer, er arbejdet langt fra slut for Skovforeningen. Vi skal fortsætte på Christiansborg hvor politikerne, uanset hvem der sidder i regering, skal motiveres og presses til at kaste sig over udvalgets anbefalinger og lave skovpolitik som det ikke er sket siden skovloven i 2004.

Det kan gå både godt og skidt. Under alle omstændigheder får vi travlt. Endelig er skovene kommet på dagsordenen, nu skal de politiske resultater i hus.

Natura 2000

Ude hos lodsejerne har 246 Natura 2000-planer og 23 vandplaner været i høring i denne vinter. Skovforeningen har rådgivet masser af ejendomme i perioden, og på den baggrund anbefaler vi myndighederne:

For det første at få finansieringen på plads. Nu. Det er den vigtigste forudsætning for succes. Men finansieringen er ikke på plads, og slet ikke for skovene. Der lægges op til finansiering via landdistriktsprogrammet som ikke kan betale til lysåben natur i skov. Også af denne grund skal skovbrug sidestilles med landbrug i landdistriktsordningen.

For det andet skal ejerne inddrages i udviklingen af handleplanerne for Natura 2000-områderne. Ejerne kender de konkrete arealer bedre end nogen. Inddragelse fører til bedre handleplaner, sparer tid og penge for alle og skaber større samarbejdsvilje hos ejerne som skal udføre planerne.

For det tredje skal alle fejlregistreringer rettes. Ellers risikerer ejerne at blive holdt ansvarlig for en naturtype som aldrig har været der.

For det fjerde skal Natura 2000-områdernes grænser og grundlag revideres. Udpegningerne skete i sin tid tilfældigt, og nu må tiden være kommet til en revision.

Vi fortsætter rådgivningen om Natura 2000. Naturstyrelsen betaler for at vi kan tilbyde gratis råd-til alle ejere af Natura 2000-områder i fredskov. Der har været stort træk på rådgivningen i høringsfasen, og vi har kunnet betjene alle. I det kommende år bliver rådgivning vigtig for hver enkelt ejer som skal indgå aftaler i områderne. Så brug os.

Markedsinformationen i fremtiden

Regelmæssig og nyttig information om træmarkedet er for mange medlemmer en af Skovforeningens vigtige aktiviteter. Efter konkurrencesagen har lagt sig og Handelsudvalget er nedlagt, har vores markedsinformation været begrænset til den danske månedlige prisstatistik.

Vi har også lov til at præsentere udenlandsk prisstatistik, og det går vi i gang med nu på hjemmesiden. Vi fokuserer informationerne om de vigtigste sortimenter og markeder:

  • Svenske priser for grantømmer og cellulose fordelt på 3 regioner
  • Prisindex fra det tyske statsskovbrug for bøg, eg og gran
  • Priser for grantømmer og cellulose i Norge, Estland, Litauen og Finland

Vi vil opdatere udenlandske prisudvikling hvert kvartal. Desuden vil vi guide medlemmerne til nyhedsbreve og hjemmesider hvor man selv kan orientere sig yderligere om træmarkedet.

Endelig nedsætter vi en arbejdsgruppe om tekniske emner, herunder opmålings-, sorterings- og afregningsregler, opmåling af energitræ samt hagl til jagt i skoven.

PEFC-revisionen

Det er en realitet at stadig større dele af træmarkedet ønsker dokumentation for hvor og hvordan træet er produceret. Derfor er certificering blevet aktuelt for mange skovbrugere. Det letter ad-gangen til markedet, men kan koste administration, penge og mindre frihed i dyrkningen.

I 2010 tog skovbruget en kraftig debat om den danske PEFC-standard. Skovforeningen inviterede medlemmerne til at deltage i en gruppe som foreslog mere metodefrihed, mindre rigide regler og færre omkostninger i en ny og troværdig standard for bæredygtig skovdrift. Målsætningen blev debatteret på vores medlemsmøder i november. Skovforeningen har på den baggrund fremlagt et konkret forhandlingsgrundlag til PEFCs arbejdsgruppe hvor også mange andre parter er repræsenteret.

PEFC Danmarks udkast til ny standard forventes i høring til august. Vi tror på at vi i 2012 får en endnu bedre PEFC standard som tilbud til danske skovejere.

Træ Er Miljø

Det er både økonomisk og politisk vigtigt for skovbruget at der bruges mere træ og at træ anerkendes som den fantastiske ressource det er. Derfor er vi glade for at Miljøministeren i forordet til sin nye folder ”Skovene omkring os” erklærer at træ er ”verdens mest miljøvenlige råstof”. Hun har helt ret. Nu skal vi så bringe yderligere 5 millioner danskere til samme erkendelse.

Den opgave arbejder Skovforeningen på i regi af Træ Er Miljø-samarbejdet. Alle Skovforeningens medlemmer har fået Træ Er Miljøs nye folder Træ Er Genialt, og nu skal I se Træ Er Miljøs nye film. Den har verdenspremiere i dag. Dels på Hovborg Kro, dels i Wien til årsmødet for de europæiske trækampagner, European Wood Network.

Læn jer tilbage til halvandet minuts træpropaganda.

For at kunne fortsætte og forstærke arbejdet, går Træ Er Miljø nu til virksomheder og tilbyder dem at blive Træambassadør.

Det indebærer et sponsorat på kr. 5.000 om året som blandt andet giver mulighed for at bruge Træ Er Miljøs logo med ordene ”Vi støtter”, og virksomhedens sponsorat bliver promoveret på Danmarks Træportal, www.trae.dk.

Hvis det er noget for nogen af de tilstedeværende virksomheder, så sig det endelig til Skovforeningen.

Bæredygtig Jagt

Bæredygtig Jagt er et andet vigtigt informationssamarbejde som Skovforeningen deltager i. Projektet har skabt positiv omtale i medierne om jagt og den natur som skyldes lodsejernes og jægernes indsats.

Da Dyreetisk Råd i 2010 kritiserede den hundredårige tradition med at opdrætte og udsætte fugle til jagt, gik Bæredygtig Jagt til ministre og folketingspolitikere. Vi viste hvordan Vildtforvaltningsrådets forlig fra 2006 og lovgivningen om biotopplaner sikrer stram regulering af udsætninger og mere natur – og at en aktiv og kvalificeret naturforvaltning skaber varieret dyre- og planteliv. Justitsministeren fastholdt den politiske aftale på området som bygger på Vildtforvaltningsrådets forlig frem til 2017.

Nu bliver resultaterne af de foreløbig 250 biotopplaner synlige i landskabet. Bæredygtig Jagt vil nu dokumentere virkningen for dyr og planter inden Vildtforvaltningsrådet i 2013 skal midtvejsevalu-ere udsætningsforliget.

Alle Skovforeningens medlemmer er velkomne til informationsmøde om Bæredygtig Jagt den 1. juni på Gisselfeld Kloster.

Sundhed som produkt fra skovbruget

Vi fortsætter også med at udvikle sundhed og andre velfærdsydelser som produkt i skovbruget.

Vi har fondsfinansieringen på plads til et to-årigt projekt i Ringsted hvor vi vil afprøve konkrete ideer i praksis i en privat skov i tæt samarbejde med ejer og kommune. Arbejdet går i gang nu. Samtidig søger vi at sætte projekter om skov og sundhed i gang andre steder i landet, og vi rådgiver andre parter, ikke mindst kommuner, som allerede gennemfører projekter på området.

Vi ser vigtige perspektiver i at professionalisere skovbrugets velfærdsydelser: Skovenes ydelser til samfundet kan blive endnu flere og bedre, skovbrugets forretningsgrundlag kan udvides og politikerne får sværere ved at konfiskere skovenes velfærdsværdier, fx adgang, for at dele gratis gaver ud til vælgerne.

Skoven i Skolen

Siden 1999 har Skoven i Skolen, med sekretariat i Skovforeningen, formidlet viden om skov og træ til lærere og elever. Vi har for længst opfyldt den oprindelige ambition om at eleverne skulle undervises ude i skoven mindst én gang i deres skoletid. I dag bruges skoven som klasseværelse for masser af børn i mange fag, flere gange om året.

Og mindst 300 danske skoler praktiserer udeskole, det vil sige at klasser hyppigt og regelmæssigt flytter undervisningen ud i skov, natur og kultur, fx én dag om ugen. Skoven i Skolen har været en væsentlig del af denne udvikling.

For at få sat skoven på skemaet har vi fokuseret på skolens fag og brugt skoven som ramme og eksempel i de mange undervisningsmaterialer på Skoven i Skolens hjemmeside. På den måde har mange tusinde elever fået viden om og gode følelser for skov og træ.

Vi håber i fremtiden at få økonomi til at arbejde mere fokuseret med rekruttering af dygtige elever til skovbruget og træbranchen. Vi ønsker at formidle skovbrugets muligheder, metoder, planlægning og praksis for særligt interesserede lærere og for de ældste elever som skal vælge uddannelse.

Som til alle aktiviteter i Skoven i Skolen skal vi ud at finde ekstern finansiering også til denne.

DSHwood

Skovforeningens handelsselskab DSHwood har haft et godt 2010. Resultatet på 8,8 millioner kr. efter skat er muliggjort af en stabil forretning med dansk skovbrug og en særdeles positiv udvikling i de udenlandske forretninger som nu udgør en solid platform for selskabets fremtidige indtjening.

Selskabets strategi er at styrke aktiviteterne i Danmark fortsat og at internationalisere handelsaktiviteterne med organisk vækst og tilstedeværelse på nye markeder. Ekspansionen skal ske paral-lelt med en konsolidering af selskabet og en stabilisering af indtjeningen.

Skovforeningen ejer DSHwood 100 %. Ejerskabet hos danske skovejere er et aktiv i DSHwoods internationale forretninger fordi det styrker selskabets troværdighed.

DSHwoods indtjening bidrager også væsentligt til Skovforeningens økonomi.

Skovforeningens regionale medlemstilbud

I november 2010 afholdt Skovforeningen tre medlemsmøder om aktuelle politiske emner, herunder Skovpolitisk Udvalg, træ til energi, PEFC-revisionen og Natura 2000-planerne.

Skovforeningens bestyrelse fik mange konstruktive forslag og synspunkter til de politiske prioriteringer. Samlet tiltrak møderne mere end 100 deltagere som alle udtrykte tilfredshed med mødeindholdet. Dog efterlyste flere mere tid på møderne til at netværke mellem deltagerne.

Møderne har styrket Skovforeningens arbejde og prioritering af indsatsen efter medlemmernes ønsker. Vi vil gentage sådanne politiske møder som supplement til skovkredsmøderne.

Og så vil jeg bemærke at der til ekskursionen i dag er tilmeldt 202 deltagere. Det er det højeste deltagertal i over 20 år. Tak til hver og en der er mødt op, det skal nok blive en god eftermiddag.

Skovforeningens økonomi og medlemmer

Skovforeningen har i de seneste år været gennem store faste opgaver og hårde prioriteringer. Men alle medlemmer der har søgt rådgivning, har fået det. Vi tilstræber fortsat at kunne hjælpe med både store og små opgaver. Husk at det er lettest for os at løse opgaverne til alles tilfredshed hvis vi bliver varslet i god tid inden en tidsfrist udløber. Og husk at vi af økonomiske grunde må skrive en regning for alt hvad der ligger ud over kort telefonisk rådgivning.

Tak

Til sidst vil jeg gerne sige tak til:

  • Medlemmerne for opbakningen til Skovforeningen. I betaler et samlet kontingent på 4,5 millioner, og vi vurderer at det giver en enorm indflydelse og gode resultater pr. krone. Både for store og små skovejere, og både for medlemmer og ikke-medlemmer.
  • De aktive medlemmer i skovkredse, råd og udvalg. I er helt afgørende for skovbrugets indflydelse og anseelse lokalt.
  • Skovforeningens hidtidige store satsning på Skovpolitisk Udvalg har kun været mulig med ekstraordinær økonomisk hjælp flere af skovbrugets parter. Tak for den hjælp.
  • Samarbejdsparter i organisationer, forskning og myndigheder. Vi har haft et særligt godt og nyttigt samarbejde blandt skovbrugets parter på klimaområdet.
  • Medarbejderne for et kæmpe arbejde og stor tålmodighed med bestyrelsen.
  • Christian Lassen som forlader bestyrelsen efter en kæmpe indsats med stort engagement i 6 år. “