Natura 2000 – De første handleplaner sendt i høring

Udkast til Natura 2000- og vandhandleplanerne er under udarbejdelse. Der vil ikke som for Natura 2000-planerne blive en fælles høringsperiode, da udarbejdelsen af handleplanerne for de lysåbne naturtyper og for vanddelen hører under kommuner.

Ingen fælles høringsperiode

Udkast til Natura 2000- og vandhandleplanerne er under udarbejdelse med sidste frist for offentliggørelse til høring den 8. juni. Der vil ikke som for Natura 2000-planerne blive en fælles høringsperiode, da udarbejdelsen af handleplanerne for de lysåbne naturtyper og for vanddelen hører under kommuner.

Høringsperioden for de fredskovsbevoksede arealet ligger fast

Ansvaret for de skovbevoksede fredskovspligtige arealer ligger fortsat hos Naturstyrelsen.

Uanset hvornår den enkelte kommune lægger sin høringsperiode, vil høringsperioden for de dele af planen, som Naturstyrelsen er ansvarlig for og for styrelsens drifts- og plejeplaner være den 8. juni til 17. august.

Enkelte kommunale handleplaner i høring nu

Enkelte kommuner har allerede færdigbehandlet deres Natura 2000-handleplaner og er i gang med at sende dem i høring nu. Vi opfordre derfor de enkelte lodsejere at holde øje med kommunens fremskridt på området – planerne er kun i høring i 8 uger. Kommunerne vil typisk annoncere det på hjemmesiden eller i lokalpressen.

Mange handleplaner tilgængelige som bilag til udvalgsmøder

I mange kommuner er planerne stadig under udarbejdelse. Alligevel kan mange af disse handleplaner også ses allerede nu, idet handleplanerne er til politisk behandling i kommunerne her forårsmånederne. Handleplanerne ligger som bilag til de tekniskudvalgsmøder eller kommunalbestyrelsesmøder, hvor de er på dagsordnen.

Det er derfor muligt allerede nu at få et første kik på handleplanernes indhold, så man er bedre forberedt inden den egentlige høringsperiode, som for de fleste planer vil ligge fra 8. juni til 17. august.

Natura 2000 og Dansk Skovforening

Dansk Skovforening rådgiver om Natura 2000 gennem hele processen. For ejere af fredskovspligtige arealer, der er beliggende i et Natura 2000 område, er rådgivningen gratis. På siden Natura 2000 kan du læse mere om hvilken type rådgivning skovforeningen yder.