Natura 2000: Høring af grænsejusteringen afsluttet – hvad så?

Dansk Skovforening er tilfreds med justeringen af Natura 2000-områdeafgrænsningen. Læs vores høringssvar, hvor vi særligt opfordrer Miljøstyrelsen til at gå i dialog med lodsejere om den endelige justering.

Frem til 3. januar har lodsejere og andre interesserede haft mulighed for at komme med deres kommentarer til Miljøministeriets forslag til ændrede områdegrænser for Natura 2000-områderne. Skovejerne har dermed fået mulighed for at påvirke, hvilke arealer i deres skov, som bør være inde eller ude af udpegningen.

Dansk Skovforening har sendt et generelt høringssvar. Her har vi særligt lagt vægt på at Miljøstyrelsen, når de skal vurdere alle de indkomne forslag, skal gå i dialog med lodsejere for de arealer, hvor der er foreslåede ændringer i områdeafgrænsningen.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om processen for grænsejusteringen. Her vil du også senere kunne se alle de indkomne forslag.

Fint at få taget intensivt drevne arealer – som fx sitkagranbevoksninger – i kanten af Natura 2000-områderne ud.

God fornuft i græsejusteringen

Vi har længe peget på behovet for at justere grænserne, og vi er overordnet set meget tilfredse med det forslag som Miljø- og Fødevareministeren har sendt i høring. Med forslaget vil der ske en minimering af unødig regulering og administration på arealer, som ikke har nogen betydning for naturbeskyttelsen, samtidig med at det letter den administrative byrde for de lodsejere, der får taget arealer i intensiv omdrift ud af områderne. Det er arealer, der aldrig oprindelig burde have været taget med.

Flere naturorganisationer kritiserer at der tages langt mere areal ud end der foreslås medtaget.  Kritikken er forfejlet. De godt 5.000 ha ny habitatnatur er en reelt styrkelse af naturværdierne i Natura 2000-områderne, selvom det ikke arealmæssigt modsvarer de intensivt drevne arealer, der tages ud. Det afgørende er, at der er tale om kvalitet frem for kvantitet.

I medierne har det også været fremme at lodsejere har undret sig over at deres naturarealer er taget ud, og de derved mister mulighed for tilskud. Grænsejusteringen er foretaget efter en række politisk vedtagne kriterier og det har ikke været intentionen at tage naturarealer ud. Men der kan sagtens have været misforståelser i udkastet fra Miljøstyrelsen, og det er netop derfor der har været en høringsproces hvor lokal viden kan komme i spil.

Mere skov i områderne?

I Naturfredningsforeningens høringssvar argumenteres for, at der for nogle af Natura 2000-skovnaturtyperne er udpeget alt for få arealer i forhold til EU’s anbefaling.

Det drejer sig særligt om de tre skovnaturtyper:

  • 9130 “Bøg på muld”
  • 9160  “Ege-blandskov”
  • 91E0 “Elle-og askeskov”

Det har imidlertid ikke været en del af den opgave, der blev stillet i Naturpakken, og det har derfor heller ikke indgået i kriterierne fra Miljøstyrelsen, at der skulle udpeges større arealer med de tre skovnaturtyper.