Natura 2000 – sammenfatning fra idefasen

Miljøministeriet har sammenfattet de input der er kommet i idefasen. Med over 1700 indkomne bidrag betegner ministeriet idefasen som en succes.

Miljøministeriet har lavet en sammenfatning fra idefasen, som de betegner som en succes.

Mange bidrag

De har modtaget over 1700 bidrag med forslag, ønsker og ideer til den kommende forvaltning af Natura 2000 områderne. Bidragsyderne spænder lige fra privatpersoner over grønne organisationer og ejerorganisationer til offentlige myndigheder.

Bidragene rækker i deres spændevidde fra meget detaljerede projekter på konkrete lokaliteter til forslag af meget overordnet karakter.

Skovene benyttede sig af ekstra tidsfrist

Skovene fik på foranledning af Skovforeningen en forlænget tidsfrist for at komme med input, hvilket 13 har valgt at benytte sig af.

Hvad sker der med forslagene?

Nogle af de indkomne forslag vil blive behandlet centralt i miljøministeriet, andre vil blive sendt til relevante myndigheder, mens mere konkrete data og oplysninger vil indgå i miljøcentrenes udarbejdelse af planerne eller samles til brug for udarbejdelse af handleplanerne.

En stor gruppe af bidragene har en generel, principiel karakter der har krævet en generel stillingtagen i ministeriet og nogle emner har allerede været rejst som spørgsmål til ministeren.

Det forventes at udkast til planerne sendes i høring d. 22. december i år.