Naturnationalparker – en ny virkelighed?

Den 19. januar havde Dansk Skovforening foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget sammen med to lodsejere, der er nabo til indhegnede arealer i kommende naturnationalparker. Her appellerede vi til politisk fokus på at håndtere nabohensyn ved etablering af naturnationalparkerne rundtom i landet.

Etableringen af naturnationalparkerne er kommet i folkelig modvind flere steder i landet. Der bliver rejst mange relevante spørgsmål, og der er lokal bekymring for konsekvenserne af indhegning og udsætning af nye, store dyr samt muligheden for at fortsætte friluftsaktiviteterne uændret på de udvalgte arealer.

Bekymringerne handler ofte om den nye virkelighed, der vil herske inden for hegnet – inde i de nye naturnationalparker. Men det er på tide også at tage stilling til konsekvenserne for det omgivende miljø og især for naboerne til naturnationalparkerne.

Spørgsmålene kan være mange: Søger skovgæsterne nu nye steder hen? Hvordan bliver vandets og vildtets veje mellem de nye naturnationalparker og de omgivende arealer? Hvordan påvirker naturnationalparkerne muligheden for produktion af træ på tilstødende arealer – fx hvis biller og skadedyr, der kan ødelægge træproduktionen, i større stil flytter ind i de nye naturnationalparker?

Nabo til den nye park

Det er åbenlyst, at parkerne vil påvirke omgivelserne. Derfor er det naturligt, når naboer samt andre lods- og skovejere på tilstødende arealer stiller mange spørgsmål til miljøministeren og folketingsmedlemmer om, hvordan den nye virkelighed rundt om naturnationalparkerne fremover skal håndteres.

Hvis skovgæster bliver utrygge ved store græssende dyr i naturnationalparkerne, er et sandsynligt scenarium, at gæsterne vælger andre skove i nærheden, som til gengæld vil opleve et stigende publikumstryk. Det er positivt, når borgere ønsker at bruge naturen, men naboer kan blive stillet over for nye opgaver og udfordringer, når naturnationalparkerne etableres.

Andre spørgsmål handler om, hvordan man overhovedet afgrænser naturen i naturnationalparkerne fra omgivelserne. Hvis man eksempelvis tilstræber, at naturlig hydrologi skal genskabes, kan få det betydning for tilstødende arealer, ligesom vildtets veje i landskabet kan blive påvirket. Hvis biller og andre skadevoldere for alvor kommer ind i naturnationalparkerne, kan det få katastrofale konsekvenser for naboer, som gerne vil producere træ.

Naturnationalparken er ikke bare en bare park, den er en levende del af sine omgivelser.

Skovbruget i Danmark generelt

Et andet relevant spørgsmål vedrører den samfundsmæssige betydning af, at træproduktionen i de 15 planlagte naturnationalparker ophører. Omfanget er begrænset sammenlignet med den samlede hjemlige produktion, men det er uomgængeligt, at når der er en politisk ambition om at producere bæredygtigt kvalitetstræ i Danmark og realisere de klimaeffekter, som skovene kan bidrage med, skal både træet og klimaeffekterne findes andre steder, herunder i de private skove.

Naturnationalparkerne er skabt ud fra et ønske om at fremme biodiversiteten i Danmark. Derfor var de en del af den natur- og biodiversitetspakke, som regeringen vedtog sammen med sine støttepartier i december 2020. Indtil videre er fem naturnationalparker vedtaget – Gribskov, Fussingø, Tranum, Stråsø og Almindingen. Processen med at udpege de sidste ti naturnationalparker er blev sparket til hjørne inden årsskiftet og er nu planlagt til at ske i løbet af 2022. Regeringen tager en tænkepause for at læse de mange høringssvar, inden processen kører videre, lyder meldingen.

Men klart står det nu, at inddragelse af interessenter – herunder naboer – med fordel kan prioriteres i den fremtidige proces.

Politisk håndtering af nabohensyn

Men klart står det nu, at inddragelse af interessenter – herunder naboer – med fordel kan prioriteres i den fremtidige proces. Sammen med to berørte lodsejere på Mols har Dansk Skovforening haft foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget den 19. januar. Med udgangspunkt i et konkret område, hvor der allerede er erfaringer med at være nabo til indhegnede arealer, har Dansk Skovforening sammen med lodsejerne sat politisk fokus på vigtigheden af at håndtere nabohensyn ved etablering af naturnationalparkerne. Ligeledes har vi mindet om, at projektbeskrivelsen for naturnationalparkerne ifølge lovgivningen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan berørte lodsejere skal inddrages i den videre proces.

Nok har regeringen planer om hegn – både høje og lave – der skal holde de udsatte dyr inde i naturnationalparkerne, men effekten for naboerne af naturnationalparkerne kan ikke hegnes inde. Nationale projekter i en skala som etablering af 15 naturnationalparker påvirker både lokalmiljø, naboer, erhvervsproduktion og natur. Derfor må inddragelse af interessenter, herunder naboer, have fast plads på politikernes prioriteringsliste fremover.