Ny bestyrelsessammensætning i Dansk Skovforening

Genvalg til formand Niels Iuel Reventlow og nyt bestyrelsesmedlem Christian Sehested Juul.

På foreningens generalforsamling den 30. maj 2018, der blev afholdt på Tøjstrup Gods, var der genvalg af de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg til bestyrelsen samt nyvalg af et bestyrelsesmedlem til den ledige plads i bestyrelsen. Denne plads gik til Godsejer Christian Sehestedt Juul, Ravnholt Gods.

Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig, og til forretningsudvalget var der også genvalg.

Formanden er således Niels Reventlow, næstformanden Niels Otto Lundstedt og 3. medlem af forretningsudvalget er Peter Arnold Busck.

I næste nummer af bladet Skoven, der udkommer ultimo juni, er der et referat af generalforsamlingen.