Ny EU-lovgivning om bæredygtige investeringer vil påvirke skovene

EU-kommissionen har netop godkendt nye kriterier for hvornår investeringer kan betragtes som grønne i en klimakontekst. Bæredygtig skovdrift er en af de aktiviteter, der er fastsat nye fælles kriterier for, men det er uklart præcis hvilken betydning, det vil få for danske skovejere.

I denne uge godkendte EU-kommissionen sit forslag til et klassifikations- og afrapporteringssystem for grønne investeringer. Forslaget kan få stor betydning for hele skovsektoren, da der fra investorside vil blive stillet krav om at efterleve de nye definitioner for bæredygtighed ved større investeringer i fx træindustrien. Så selvom det er uklart, i hvilket omfang det vil ramme skovejerne direkte, vil det få betydning for udviklingen i de industrier, der aftager skovenes produkter.

Første del af klassifikationssystemet som nu er fremlagt har fokus på klimatilpasning og CO2-reduktion. Kommissionens har dermed nu lagt sig fast på kriterier for, om udvalgte typer af økonomiske aktiviteter – herunder Skovbrug – kan siges at bidrage til EU’s klimamål. Kriterierne skal nu gennem trepartsforhandlinger med EU-Parlamentet og Rådet og som forventes afsluttet i efteråret 2021.

Fire andre miljømål (bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand og havressourcer, overgang til en cirkulær økonomi, forurening forebyggelse og kontrol, beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer) med tilknyttede kriterier vil ligeledes blive inkluderet i EU klassifikationssystem på et senere tidspunkt.

Skovbrug foreslås klimabæredygtigt inden for snævre rammer

Skovpolitik er ud fra nærhedsprincippet i traktaten om Den Europæiske Union en national kompetence og det giver god mening for EU’s mange skovtyper afspejler i deres forskellighed den geoklimatiske mangfoldighed inden for EU (boreale skove, alpine nåleskove osv.).

Ikke desto mindre har EU-kommissionen nu i sit udspil fastsat snævre fælleseuropæiske kriterier for, om finansielle institutioners investeringer i EU-landes skove og plantager kan opgøres som klimavenlige og bæredygtige i det nye klassifikationssystem.

En skovinvestering skal blandt andet opfylde følgende, for at kunne betragtes som en klimabæredygtig investering:

• Krav om CO2-lagerbalance i skoven inden for 30 år efter enhver skovbrugsaktivitet (på område niveau).
• Krav om udarbejdelse af klimaregnskab hvert 10. år (hvis skovejendommen er større end 13 ha).
• Krav om driftsplan som opdateres minimum hvert 10. år, der muliggør overvågning og beskriver hvordan ”naturlige processer” fremmes og biodiversitet beskyttes.

Øget opmærksomhed på skoves klimafordele et tveægget sværd

Det er positivt, at skovbrug er en af de økonomiske aktiviteter, der af EU-kommissionen betragtes som relevant og vigtig i forhold til klimabæredygtige investeringer.

Desværre adskiller EU-Kommissionens nye kriterier for bæredygtigt skovbrug sig markant fra fx definitionen af bæredygtigt skovbrug i EU’s direktiv for vedvarende energi. Det risikerer at betyde øgede dokumentationskrav og bureaukrati for skovejere overalt i EU, hvis det bliver vedtaget.

Den europæiske skovejerorganisation CEPF i Bruxelles har brugt mange ressourcer på at sikre ensretning i forhold til eksisterende kriterier for bæredygtigt skovbrug og på at undgå nyt bureaukrati. Det er her lykkedes for CEPF at få nogle særligt kritiske formuleringer i det oprindelige udkast fra Kommissionen ændret, men det vigtige arbejde fortsætter. CEPF arbejder nu under trepartsforhandlingerne for en tilbagevisning af udspillet i dets nuværende format.