Ny formand for Nord- og Midtsjællands Skovkreds
Bo Jung afløser Jens Kristian Poulsen som formand for Nord- og Midtsjællands Skovkreds. Ny næstformand er Anders Grube.
På sit møde den 2. december valgte Nord- og Midtsjællands Skovkreds ny formand.
Bo Jung, godsforvalter i Den Suhrske Stiftelse og hidtidig næstformand for skovkredsen, overtager posten efter Jens Kristian Poulsen der træder tilbage efter 15 år.
Ny næstformand i skovkredsen bliver Anders Grube, skovfoged i Stiftelsen Sorø Akademi.
Bo Jungs og Anders Grubes kontaktinformationer fremgår af oversigten over Dansk Skovforenings skovkredse.
Næste møde i Nord- og Midtsjællands Skovkreds afholdes tirsdag den 8. juni 2010 med ekskursion på Dønnerup.