Ny randzonelov giver også adgang til græsarealer
Den nye randzonelov får en uforudset konsekvens: Der bliver også adgang på græsarealer hvor der bliver slået hø. Det var ikke meningen med loven, men en konsekvens af myndighedernes juridiske krumspring for at få adgangen til randzonerne gjort lovlig.
Folketinget vedtog 11. juni at ændre randzoneloven:
- Man må ikke længere plante energiafgrøder i randzonerne.
- Offentligheden får adgang til at færdes i de randzoner der skal udlægges.
Ændringen af randzoneloven indfører ikke nye arealkategorier i naturbeskyttelsesloven. Derfor er udgangspunktet at der kun bliver adgang på udyrkede randzonearealer.
Men lovændringen får uforudsete konsekvenser: Der bliver pludselig også adgang på stort set alle græsarealer hvor der bliver slået hø. Det er ikke meningen med loven, men en konsekvens af de juridiske krumspring som myndighederne har måttet finde på for at få adgangen til randzonerne gjort lovlig.
Magtmisbrug nummer 1: Fejlinformering af Folketinget om ny fortolkning af “udyrket”
De fleste organisationer med interesse i adgangsreglerne har i nogle år været samlet i et Adgangsforum som drøfter administrationen af adgangsreglerne. Adgangsforum er nedsat og ledes af Naturstyrelsen.
Forummet har ofte drøftet om almindelige naturgæster kan se på et areal om det er dyrket eller udyrket i naturbeskyttelseslovens forstand. Naturklagenævnet har blandt andet udtalt at ”et areal som har ligget brak i op til 5 år, vil sædvanligvis ikke fremstå som udyrket, og der er således ikke adgang, mens et areal som har ligget brak i 20 år, normalt vil betragtes som udyrket og dermed med adgang. Adgangsretten ophører dog hvis arealer på lovlig vis opdyrkes igen.” Denne udtalelse fremgår af vejledningen til adgangsreglerne.
I januar 2012 udsendte Naturstyrelsen en oversigt over adgangsforholdene som opfølgning på et møde i Adgangsforum. Heri står blandt andet at der ikke er adgang på ”ferske enge og strandenge hvis de er dyrkede/gødede, der foretages høslet samt når de afgræsses”.
Alligevel ændrer Naturstyrelsen bagefter, uden at drøfte det i Adgangsforum, vejledningen til adgangsreglerne: De tilføjer sætningen ”Dog vil høslet en eller to gange årligt ikke medføre at offentligheden afskæres adgang, udover den periode hvor der kører maskiner på arealet”.
I et svar til Folketinget under behandlingen af forslaget om ændring af randzoneloven skriver fødevareministeren at denne præcisering er udarbejdet efter ønske fra Adgangsforum. Det er usandt.
Naturstyrelsens konklusion på organisationernes ønske i Adgangforum var tværtimod, som skrevet i januar 2012, at der ikke er adgang på græsarealer der bliver slået.
Magtmisbrug nummer 2: Sammenblanding af lovgivende og dømmende magt
Styrelsen har skrevet til Adgangsforum at man har rettet afsnittet i vejledningen efter samråd med Natur- og Miljøklagenævnet. Det er i så fald endnu et magtmisbrug: Det er en sammenblanding af den lovgivende og den dømmende magt.
Natur- og Miljøklagenævnet skal afgøre klagesager over kommunernes administration af adgangsreglerne ud fra Nævnets fortolkninger af loven, dens forarbejder, bekendtgørelser, vejledninger med mere.
Natur- og Miljøklagenævnet skal ikke deltage i udarbejdelse af vejledninger til love.
Konsekvens: Nu er der offentlig adgang på græsarealer
Konsekvens af den nye vejledning er at der gives adgang til en lang række arealer som det ikke var hensigten med randzoneloven at give adgang til.
Stort set alle græsarealer hvor der slås hø er der nu offentlig adgang på.
Skovforeningens reaktion
Den nye retstilstand er aldeles uacceptabel for både naturen og jordejerne. Vi forstår udmærket landbrugets protester imod lovændringer som vil forringe det gode og konstruktive lokale aftalemiljø som har skabt masser af gode muligheder for naturoplevelser for danskerne.
Det er en topprioriteret sag for Skovforeningen at få retstilstanden rullet tilbage til før Naturstyrelsen pillede i vejledningen til adgangsreglerne.