Nyt medlem af Dansk Skovforenings bestyrelse

Ved generalforsamling den 24. juni 2021 blev Vinca Neergaard valgt som nyt medlem af bestyrelsen. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig. Forslaget om at ændre regnskabsår for Dansk Skovforening blev vedtaget.

Vinca Neergaard

Vinca Neergaard, Lorup Skovdistrikt – Det Plessenske Overdrev, blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen ved dagens generalforsamling. Vinca Neergaard erstatter Ditlev Berner, som er udtrådt efter eget ønske.

Ved dagens generalforsamling blev følgende medlemmer valgt til bestyrelsen:

  • Silja Nyboe Andersen (genvalgt)
  • Vinca Neergaard (nyt medlem)
  • Michael Glud (genvalgt)
  • Niels Otto Lundstedt (genvalgt)

Efter generalforsamlingen konstituerede Dansk Skovforenings bestyrelse sig med Peter Arnold Busck som formand, Niels Otto Lundstedt som næstformand og tredje medlem af forretningsudvalget er Bendt Wedell.

Se den samlede bestyrelsessammensætning i Dansk Skovforening.

Nyt regnskabsår for Dansk Skovforening

Bestyrelsen havde fremsat et forslag om at ændre Dansk Skovforenings regnskabsår fra 1. januar til 31. december til fremover at være 1. juli til 30. juni med omlægningsperiode 1. januar til 30. juni 2021.

Årsagen til forslaget er, at en omlægning af regnskabsåret vil tilpasse regnskabet for det af foreningen 100 procentejede datterselskab DSHwood A/S for sæsonudsving. Det vil resultere i en mere hensigtsmæssig og retvisende regnskabsaflæggelse.

Forslaget blev vedtaget med 381 stemmer for, 22 imod og 10 blanke.

For jer som medlemmer vil det betyde, at i ved årsskiftet 2021/2022 vil blive opkrævet et ½ års kontingent og 1. juli 2022 vil blive opkrævet et års kontingent gældende for 1. juli 2022 til 30. juni 2023.