Prisstatistik for sommeren 2008

Sædvanen tro har der været meget stille på råtræmarkedet hen over sommeren. I sommer har specielt bøg gjort det fornuftigt, mens det er gået mindre godt for tømmer af rødgran.

Sædvanen tro har der været meget stille på råtræmarkedet hen over sommeren. På den positive side bemærker vi et bedre sommersalg af bøg end i tidligere år og endda til lidt stigende priser. En fornuftig afsætning af eg til stabile priser, samt en meget positiv fremgang for sitka i den blandede picea kategori.

Noget dårligere er det gået med salg af rødgran, hvor salget af uafkortet træ er gået mere eller mindre i stå. Energitræ solgte som forventet lidt dårligt i sommermånederne, overraskende er det til gengæld at også emballagetræ og cellulosetræ solgte dårligt.

På prissiden er nåletræet og i særdeleshed konstruktionstræet udsat for et pres fra faldet i byggeriet, med en dalende pris som følge heraf. Korttømmer af rødgran og sitkagran blev i sommer handlet til lige under 350 kr/m3. Et så lavt prisniveau på grantømmer her vi ikke oplevet i over halvandet år.

Emballagetræet følger svagt efter med lidt dalende prisniveau og med en mindre omsat end vi har set meget længe. Både cellulosetræ og energitræ har som forventeligt stigende priser, men mængdemæssigt kan cellulosetræet ikke leve op til den senere tids høje niveau og til den forventning der er salg salget af dette produkt.

For løvtræet er der ingen store forandringer, udover at bøg har solgt bedre i sommer end i samme periode i tidligere år, samtidig som prisen der er opnået for bøgetræet er steget. Den omsætningsvejede middelpris når, til stor glæde for de danske skovejere, i august måned op på rekordhøje 738 kr/m3.

På Eg har vi et stykke tid haft en ganske god efterspørgsel og salgsmæssigt holder eg også nogenlunde kadencen, prismæssigt er det lidt mere på det jævne, med en gennemsnitlig salgspris på kvalitet B > 60 cm på lige over 900 kr/m3. Askemarkedet er tilsyneladende ved at nå et lidt roligere leje, efter ca. et år med meget stor aktivitet. Det er mængden der er aftagende, prisniveauet ligger fortsat ganske stabilt.