Registrering af brugere af genetiske ressourcer

Har du modtaget et brev fra Miljøstyrelsen henvendt til brugere af genetiske ressourcer? Så se her.

Miljøministeriet er i øjeblikket i gang med at foretage en særlig registrering af relevante virksomheder i forbindelse med Danmarks implementeringen af EU’s ABS-forordning, der vedrører brug af genetiske ressourcer.

Flere af Skovforeningens medlemmer har omkring den 1. februar modtaget et brev fra Miljøministeriet med digital post, hvori det fremgår, at deres virksomhed nu er registreret som potentielt omfattet af ordningen. Hvis du ikke reagerer inden 3. april, vil du forblive i registeret.

Dansk Skovforening vil undersøge nærmere hvornår en skovbrugsvirksomhed er omfattet og vil udarbejde oplysningsmateriale og en procedure-vejledning, der kan bruges af de berørte medlemmer.

Indtil vi har vejledningen klar, kan der rettes henvendelse til Miljøstyrelsen for mere information via e-mail til: absprotokollen@mst.dk.