Skovbrug og træprodukter vigtig del af regeringens klimahandlingsplan
Regeringen har udgivet deres første klimahandlingsplan. Dansk Skovforenings arbejde for at fremme skovrejsning, øget brug af træ i byggeriet og brug af træ til energiformål har båret frugt. Skov og brug af træ indgår som væsentlige elementer i klimahandlingsplanen.
Klimahandlingsplanen er en opfølgning fra Klimaloven og beskriver de sektorstrategier, der er aftalt med Folketinget, igangsatte initiativer til inddragelse af erhvervsliv og civilsamfund samt indikatorer for de forskellige sektorer. Fremover skal regeringen hvert femte år præsentere en samlet klimahandlingsplan med et tiårigt sigte.
Skov og træprodukter giver væsentligt bidrag
Samlet set vurderes de igangsatte initiativer at sikrer reduktioner på forventet 7,2 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030.
Selvom det er svært at se fra klimahandlingsplanen præcis hvor stor en del skov og brug af træprodukter fx i byggeriet bidrager med, udgør det en vigtigt andel.
Klimahandleplanen beskriver 45sektorstrategier: Energi og industri, Bæredygtigt byggeri, Landbrug, Transport og Affald og cirkulær økonomi. Her bidrager skov og træprodukter direkte i de første 3.
Vigtig udvikling i fremtidens teknologi på energiområdet
I finanslov for 2021 er der afsat minimum 20 mio. kr. til Power-to-X projekter og en markedsbaseret pulje på 800 mio. kr. årligt til fangst og lagring af CO2, som indfases fra 2024.
Regeringens besluttede investering i Power-to-X teknologien og fangst og lagring af CO2 er et område hvor træbiomasse vil kunne bidrage med kulstofkilden. Det vil blive et af de områder som vil kunne sikre en fortsat afsætning af restprodukter fra produktion af træ til byggeri og møbler.
Men også beslutningen om udfasning af kul på fynsværket, som erstattes med blandt andet træflis, tæller med i energisektorens bidrag.
Bæredygtigt byggeri
Regeringen har i december 2020 lanceret et udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri, der sætter de langsigtede rammer for en ambitiøs omstilling i bygge- og anlægssektoren. Strategien skal bidrage til at sikre et mere bæredygtigt og kvalitetsbevidst byggeri, der samtidig er økonomisk ansvarligt.
Herunder spiller øget brug af træ i byggeriet en fremtrædende rolle og der er store potentielle CO2-besparelser at hente ved at udskifte konventionelle byggematerialer som tegl, stål og beton med træ og træbaserede produkter.
Øget træbyggeri kan samtidig mindske afhængigheden af mineralske råstoffer som sand og grus og reducere affaldsmængderne ved byggeriets endte levetid.
Skovrejsning vil give øget optag af CO2
Der er endnu ikke forhandlet en samlet klimaaftale for landbruget. Men der er dog i finanslovens for 2021 afsat betydelige midler til udtag af lavbundsjorde og skovrejsning.
Der blev allerede i finanslovsaftalen for 2020 afsat 100 mio. kr. til etablering af en Klimaskovfond. Loven om Den Danske Klimaskovfond blev vedtaget umiddelbart før jul. Fondens aktiviteter vurderes at kunne realisere et drivhusgasoptag på 50.000 ton CO2-ækvivalenter om året i 2030.
Derudover fastholdes skovrejsningsordningen under landdistriktsprogrammet i 2021- Her er det besluttet at fordoble midlerne i den eksisterende støtteordning for privat skovrejsning, så der i alt afsættes 70 mio. kr. også i 2021. Det vurderes, at udmøntningen vil medføre ca. 2.000 hektar privat skovrejsning.
Skovrejsning på yderligere ca. 1.000 hektar vurderes at øge optaget af drivhusgasser med ca. 5.000 ton CO2-ækvivalenter om året i 2030.