Skovbruget behøver en konjunkturudligningsordning

Skovforeningen beder Skattemínisteren om en konjunkturudligningsordning der kan imødekomme problemerne med skovenes svingende indtægter og beskatning. Lige nu er der ikke politisk vilje til genindførelse af skovbrugets merhugstfradrag ved stormfald.

Siden merhugstfradraget for stormfald blev fjernet i 2002, har mange skovejere ønsket at Skovforeningen arbejdede for at fradraget blev genindført.

Vi har arbejdet grundigt med sagen, og bestyrelsen konkluderer at der i øjeblikket ikke kan skabes politisk forståelse for en genoplivning af merhugstfradraget i den tidligere eller i anden form.

På længere sigt vil Skovforeningen fortsat arbejde for at skovene kan sikres kompensation for de økonomiske tab ved stormfald.

Her og nu vil Skovforeningen arbejde for at få gennemført en generel konjunkturudligningsordning. Den skal imødekomme de problemer det medfører at skovenes indtægter og dermed beskatning svinger så meget som de gør – både i den almindelige drift af skoven (hvor træmarkedet og træernes aldersklassesammensætning varierer) og ved stormfald hvor indtægterne og beskatningen er helt ude af trit med skovenes reelle driftsøkonomi.

Skovforeningen har skrevet til Skatteministeren om dette ønske – her er brevet:

Skovforeningens brev til skatteministeren

Skatteminister Kristian Jensen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K

24. november 2009

Stort behov for etablering af en konjunkturudligningsordning

Storme bliver stadigt hyppigere og stadigt mere voldsomme, og det påvirker skovbrugets indkomster – og efterfølgende omkostninger – meget betydeligt, når måske mere end 10 års normalhugst falder i et enkelt år.

Med den progression, der er i det danske skattesystem, fører det til en meget høj marginalbeskatning i stormfaldsåret med deraf følgende likviditetsmangel i årene efter stormfaldet i forbindelse med etablering af de nye kulturer samt mangel på driftsindtægter i adskillige år efter stormfaldet.

Inden de danske skove igen rammes af et stormfald, er der derfor behov for at vi kommer dette beskatningsproblem i stormfaldsåret i forkøbet.

Skovforeningens ønske

Skovforeningen anmoder derfor om, at der hér og nu tages politisk initiativ til at få etableret en konjunkturudligningsordning i lighed med forholdene i en række af vore nabolande.

De skattemæssige konsekvenser skovene står med efter et stormfald er bl.a.:

  • at der sker en indkomstbeskatning med høj progression af en tvangsrealisering af mange års normalhugst, og
  • at ejendommene i årene efter stormfaldet – hvor de nye kulturer skal etableres – som følge af progressionen i beskatningen ikke har de fornødne midler til at foretage genplantningen, og endelig
  • at der i mange år efter stormfaldet vil være stærkt reducerede indtægter

Etableringen af en konjunkturudligningsordning, hvorefter en ejer efter nærmere regler kan indsætte beløb på en konto, der herefter ved hævning indkomstbeskattes på almindelig vis, vil medføre:

  • at der ikke sker en voldsom progression af beskatningen i stormfaldsåret
  • at der vil være likviditet til at foretage nødvendige genplantninger efter stormfaldet og
  • at der i årene efter stormfaldet, hvor indtægterne fra skoven er stærkt reducerede, vil kunne hæves fra konjunkturudligningskontoen til skabelse af de nødvendige driftsindtægter.

Herudover vil etableringen af en konjunkturudligningsordning også medføre store fordele for skovene og naturindholdet i år, hvor der ikke er stormfald. Skovdrift er karakteriseret ved en lang tidshorisont i produktionen og fremtidens indtægter – det kan føre til meget store udsving i indtægterne de enkelte år imellem.

Der er ikke – som i landbruget – tale om såning og høst i samme år, hvilket sikrer en forholdsvis jævn indtægtsgang. Etableringen af en konjunkturudligningsordning vil derfor medføre, at hugsterne i skovene kan ske på tidspunkter, hvor det såvel skovdyrkningsmæssigt som markedsmæssigt vil være fornuftigt.

Det er væsentligt at bemærke, at etableringen af en sådan konjunkturudligningsordning ikke fører til en skatteunddragelse, men alene fører til, at erhvervets meget svingende indtægtsmuligheder – især i forbindelse med stormfald – ikke fører til en meget uhensigtsmæssig progression i beskatningen med de – også samfundsmæssigt uheldige – følgevirkninger heraf.

Den eksisterende stormfaldsordning har ikke til formål at løse ovennævnte problemer

Stormfaldsordningen fra 2001 tager ikke højde for de ovennævnte skatte- og likviditetsproblemer, idet ordningen kun medvirker til, at der kan genetableres kulturer, der fører til mere varierede og robuste skove i fremtiden. Ordningen indeholder således regler om, at en ejer – i øvrigt uden udgift for staten, da ordningen finansieres af en afgift på alle policer mod brand på fast ejendom og løsøre – kan få godtgjort forskellen mellem omkostningen til at etablere en kultur, der lever op til skovlovens krav, og en dyrere blandingskultur med stort islæt af løvtræ.

Med venlig hilsen

DANSK SKOVFORENING

Jan Søndergaard / Hans M. Hedegaard

c.c.: Miljøminister Troels Lund Poulsen