Skovbruget i Fromsseier Plantage

Dansk Skovforening afholder stor ekskursion på Fromsseier Plantage 25. maj 2011. Læs mere om ejendommen og dens skovbrug her.

<di

Frokosten på ekskursionen 25. maj 2011 indtages på plænen foran Jagtgården og med udsigt over en skoveng hvoraf en del er dyrehave.

Dansk Skovforening afholder ekskursion på Fromsseier Plantage ved Vorbasse. Der er 6 punkter som alle omfatter kulturer eller unge bevoksninger med et fælles omdrejningspunkt: Mulighederne for at øge produktionen, både i mængde og værdi, samtidig med at skoven gøres mere stabil.

Der kommer debat om en række tiltag, fx dybdepløjning, etablering af stabiliseringsbælter, tilførsel af aske eller spildevandsslam, indplantning af værdifulde træarter som douglas og grandis frem for naturlig foryngelse med det nuværende plantemateriale, opstamning af douglas for produktion af kvalitetstømmer, og plantning af nåletræ i forhold til løvtræ.

Allersidste frist for tilmelding er onsdag d. 18. maj. Skriv til info@skovforeningen.dk.

Her er en nærmere beskrivelse af ejendommen og vores skovbrug:

Fromsseier Plantage A/S

Grundlæggende drives plantagerne således at de vil blive i stand til at præstere et overskud. Det er bydende nødvendigt at der kommer mere fokus på økonomien i forskellige driftsformer.

Der snakkes meget om ”naturnærhed” i skovdriften disse år. Vore plantage-ejendommes tilstand er således at man ikke kan skifte fra et renafdriftsystem i monokulturer direkte over til et system med gruppevise selvforyngelser. Derimellem ligger nødvendige overgangsfaser, såsom ændring af jordbundstilstanden og træartsskift over mod stor indblanding af ”muld-dannende” træarter.

En anden vigtig opgave er at forbedre driften i forhold til vindstabilitet; der savnes forskning på dette område. Både hvad angår rodudvikling ved forskellige plantetyper, forskellige jordbundsbearbejdninger, hugstindgreb og lign. Vi vil vise vores bud på hvorledes vi kommer i gang med nogle af problematikkerne.

Fromsseier Plantage A/S består af følgende ejendomme; beliggende i to samlede enheder:

  • Fromsseier Plantage
  • Dalagergård Plantage
  • Resenhus Plantage
  • Skaejbanke Plantage
  • Rankenbjerg Plantage

Ejerskabsforhold

  • 1892: Familien Moresco påbegynder opkøb af mindre ejendomme og tilplantning af Fromsseier Plantage.
  • 1981: Møller H. Merrild køber Fromsseier Plantage.
  • 1997: Keld Hundebøl køber Fromsseier Plantage; Fromssseier Plantage A/S stiftes.
  • 1998: Fromsseier Plantage A/S overtager Dalagergård Plantage hvor tilplantning var påbegyndt i 1922 af Johannes Lauridsen.
  • 2001: Fromsseier Plantage A/S overtager Resenhus, Skaejbanke & Rankenbjerg Plantager

Driftsformål

Overordnede retningslinjer opstillet af bestyrelsen ved overtagelsen af ejendommen:

  • at opretholde ejendommen i nuværende velplejet tilstand
  • at værne, bevare og udbygge ejendommens historiske forhold
  • at udvise respekt for tidligere generationers etablering og drift af ejendommen
  • at bevare roen/stilheden igennem myndig forvaltning af lovgivningen om færdsel på ejendommen
  • at udøve professionel plantagedrift med skyldig hensyntagen til ovenstående

Driftsgrene og medarbejdere

  • Vedproduktion; primært nåletræ
  • Juletræer og klippegrønt
  • Udlejning af bygninger til beboelse og erhverv;
  • Udlejning af arealer til jagt
  • Landbrug – primært produktion af græs
  • Celloc – produktion af varmebehandlet træ

Der er p.t. 4 fastansatte medarbejdere, heraf 1 funktionær.

Stort set alt maskinarbejde bliver udført af eksterne entreprenører.

Jordbund og klima

Plantagerne liggende på Hejnsvig bakkeø. Jordbunden er stærkt udvasket; hvis der ikke har været landbrugsdrift i nyere tid er de fattige på næringsstoffer.

Alle arealer har risiko for at blive ramt af forårsnattefrost – nogle selvfølgelig mere end andre. Nedbørsmæssigt ligger området meget højt – tæt ved 1000 mm/år

  • Skov 937 ha – heraf 122 ha løv, 737 ha nål og 78 ha pynt
  • Landbrug 37 ha
  • Vildtagre 20 ha
  • Hede, mose, sø 68 ha
  • Vej, huse 37,4
  • Ubevokset 12,1

Omkring ¾ af de vedproducerende arealer er under 30 år. Det er resultatet af en koncentreret anlægsperiode omkring 1900 samt stormene i 80´erne og ikke mindst stormen i 1999.

Vedproduktion

Plantagerne er i skovbrugsmæssig forstand meget unge. For Fromsseier plantages vedkommende betyder det at familien Moresco opkøbte et antal landbrugsejendomme og begyndte at anlægge plantagen i 1892.

For Dalagergaards vedkommende er der en lignende historie. Her begyndte tilplantningen omkring 1920 foranlediget af fabrikant (senere nationalbankdirektør) Johannes Lauridsen.

Kort fortalt blev der plantet rødgran og bjergfyr. Ren rødgran på de arealer man vurderede som bedst, en blanding nogle steder, og ren bjergfyr på de fattigste arealer. Kun i området tæt på plantørens bolig blev der plantet løvtræ.

I begyndelsen af 1950´erne til starten af 1960´erne kom der flere træarter til, især nåletræer fra Nordvestamerika. Det drejer sig primært om douglas, grandis, sitka og tsuga.

Forbedring af jordbund og træartsfordeling

Tidligere anvendelser og træartssammensætning betyder at jordbundens tilstand langt de fleste steder er uhensigtsmæssig. Svedjebrug i middelalderen med efterfølgende hedevegetation og senere tilplantning med ren rødgran betyder at jordbunden er stærkt forsuret og har udviklet et al-lag.

Denne tilstand ønsker vi at ændre. Ved gentilplantning foretager vi en kraftig jordbearbejdning og tilfører næringsstoffer med bioaske fra varmeværker og spildevandsslam.

Vi ønsker at øge produktionen af vedmasse. Dette skal primært ske ved at skifte til træarter med mulighed for en højere produktion. Det vil primært sige et skifte fra rødgran, skovfyr og lærk over mod douglas, sitka og grandis.

Dette må nødvendigvis primært ske ved tilplantning. Det er derfor vigtigt at det til stadighed er muligt at have tilgang til et velundersøgt og lokalitetstilpasset plantemateriale.

Såfremt der opstår egnede selvforyngelser af douglas, sitka eller tsuga anvender vi dem selvfølgelig.

Kulturmetoder

Kultursystemet omfatter i øjeblikket fjernelse af rødder fra den gamle bevoksning og dybdepløjning. Det ser ud til at tilbyde en række fordele:

  • Dyb jordbearbejdning: bedre rodudvikling og mere tilgængeligt vand
  • Træartsvalg: betydeligt friere end valg af ren rødgran
  • Planteafgang: ses stort set ikke
  • Ingen kemi: hverken biocider eller herbicider nødvendige til at renholde for ukrudt eller undgå angreb af snudebiller
  • Rodfordærver: tæt på ”nulstillet”

Potentialet ved at skifte træart skønnes til en merproduktion på 3-4 m3/ha/år; fra ren rødgran på niveauet PK 10-12 op til PK 14-15, sådan som de eksisterende bevoksninger med douglas og sitka plantet omkring 1960 viser.

Nåletræarternes nedfaldne nåle omsættes meget forskelligt. Mens der i rene rødgran- og sitka-bevoksninger kan ligge mange års nålefald omsættes nålene fra især douglas og grandis meget hurtigere. Under douglas og grandis ser der ikke ud til at ligge mere end 1-2 års nåle, og muldlaget virker kraftigere.

Derfor etablerer vi ikke længere rødgran eller sitka i renbestand, da det sandsynligvis vil forsure jordbunden. Derimod sørger vi altid for at have en indblanding af douglas eller anden jordbundsforbedrende træart med. Det er så meningen at denne arts indblandingsprocent skal stige efterhånden.

Klippegrønt

Vi ønsker at øge vores produktion af klippegrønt; dette vil primært ske ved at øge arealerne med nobilis. Vi producerer ca. 140 tons pr. år, med hovedvægten på nobilis. Mængden forventes at stige til ca. 250 tons i løbet af en kortere årrække.

Vi producerer formklippede rødgran- og omorika-juletræer. Produktionen har været oppe på 33.000 stk. – men vi ønsker at stabilisere den på 10-15.000 stk. pr. ha.

På grund af erfaringer med kraftige frostskader på nordmannsgran er der ikke plantet nordmannsgran i en årrække.

Udlejning af jagt

Vi udlejer p.t. ca. 900 ha til 3 forskellige jagtkonsortier. På restarealet sælges bukke- og hjortejagt, samt dagsarrangementer for selskaber.

Der er i området en stærkt stigende bestand af kron- og dåvildt. Skadeniveauet er betydeligt. Vi ønsker ikke en større bestand end den nuværende.

Fra andre skovområder ved vi at en større bestand vil betyde store problemer med at få især douglas og grandis igennem kulturfasen. Derfor beder vi vore jagtlejere om at øge afskydningen af hundyr og kalve. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt kan det blive nødvendigt at påbyde en kraftigere afskydning.