Skovene må ikke skabe liv på landet

Fødevareministeriet foreslår at afskære danskerne fra de værdier og erhvervsmuligheder som skovene kunne skabe i landdistrikterne. Vi bringer her en liste over de spildte muligheder.

 

Fødevareministeriet foreslår at afskære danskerne fra de værdier og erhvervsmuligheder som skovene kunne skabe i landdistrikterne.

Vi bringer her en liste over de spildte muligheder.

EU vil bruge skove til at skabe liv på landet

Frem til 2013 vil Regeringen lægge over 6 milliarder kr. i den ”største satsning på landdistrikter i Danmarks historie” (Fødevareministeriets udtryk). Halvdelen er betalt af EU, halvdelen af danske skatteydere.

Fødevareministeriet har sendt et lovforslag i høring om hvordan pengene skal bruges. Regeringen har sat 4 mål for mere liv på landet:

  • flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne
  • stærkere konkurrencekraft i fødevare- og skovsektoren
  • varierede landskaber, rig natur og rent miljø
  • attraktive levevilkår i landdistrikterne.

Skovene rummer oplagte muligheder for at opfylde disse mål – fx ved at skabe attraktive naturværdier og friluftsoplevelser for både turister og lokalbefolkning, ved at udvikle lokal forarbejdning af træ og ved at beskytte miljøet, fx et rent grundvand.

Derfor har EU åbnet for at udviklingsprojekter kan lægges i skovbruget på linie med fx i landbruget.

… men danske skove skal holdes ude af programmet ifølge Fødevareministeriet

De konkrete ordninger hvor skovene, helt uforståeligt, ikke må være med er:

  • Miljø- og Naturprojekter:
    • Grønne driftsplaner for skove. Fx med hensyn til hugstmetoder og -tidspunkter, foryngelsesmetoder. Sikring af landskaber med skov.
    • Udskiftning af nåleskove med løvskove
    • Særlig drift af skove. Fx græsning, stævning, plukhugst, og andre gamle driftsformer samt etablering og pleje af skovenge
    • Sikring og pleje af nøglebiotoper som fx egekrat, søer, søbredder, moser, åer, grøfter, kilder, væld, hegn, diger, volde, rørskove, læbælter og skrænter i skov.
    • Dyrkning af særlige træarter
    • Særlig forvaltning af rød- og gullistearter
    • Stop for dræning
    • Praksisnære forsøg
  • Sikring af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder i fredskov)
  • Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
  • Rådgivningstjenester for skovbruget
  • Skovrejsning i neutralområder
  • Økologisk skovbrug
  • Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
  • Etablering og drift af vådområder og randzoner
  • Plantegenetiske ressourcer
  • Innovation og udvikling i skovbrug. Fx svampe, urter og buske. Fx oplevelsesøkonomi
  • Innovation og udvikling i træindustri. Fx arbejdspladser baseret på forarbejdning af lokalt træ.

Ministeriet henviser blot skovene til Skovlovens ordninger, men det er vist en bortforklaring:

For det første dækker Skovlovens ordninger slet ikke landdistriktsprogrammets ambitioner.

For det andet udelukker finansiering via skovloven EU’s medfinansiering. Eventuelle penge bliver derfor udelukkendedanske skattemidler- og dermed færre.

For det tredje skal EU spørges om lov i henhold til reglerne omstatsstøtte hvis Danmark vil sætte nye støtteordninger i gang for skovene uden om landdistriktsprogrammet. Vi risikerer såat blive underlagt særlige restriktioner dikteret af EU – eller en blank afvisning. Under alle omstændigheder vil det kræve ekstra bureaukrati og tidsspilde for alle parter.

Derfor skal Danmark bruge landdistriktsprogrammet også til skovene, sådan som det er beregnet til.

Politikerne må redde forglemmelsen

Lovforslaget er til 1. behandling i Folketinget fredag den 19. januar.

Dansk Skovforening vil nu råbe politikerne op for at forhindre det smalsynede forslag til landdistriktslov i at blive vedtaget.

Det ville være et meningsløst spild af skovenes muligheder for at styrke livet på landet.

I stedet for at negligere skovenes oplagte rolle, burde også Fødevareministeren arbejde loyalt for at alle parter på landet får mulighed for at bidrage til formålet i EUs landdistriktsforordning. Disse muligheder bør samles i en og samme lov, nemlig Landdistriktsloven.

Det er det EU har lagt op til, og det er det eneste fornuftige for landdistrikterne.