Skovene snydes i forslag til ny vandløbslov

Regeringen foreslår ændringer af vandløbsloven som kan medføre tab for jordbrugsejendomme som følge af mindsket vandløbsvedligeholdelse. Forslaget har urimelige økonomiske konsekvenser for lodsejerne og særligt for skovejerne.

Regeringen har fremsat lovforslag L 165 om ændring af blandt andet vandløbsloven til gennemførelse af Grøn Vækst.

Lovforslaget kan medføre tab for jordbrugsejendomme som følge af myndighedskrav om mindsket vandløbsvedligeholdelse. Tab vil typisk skyldes dyrkningsmæssige begrænsninger på grund af øget vandstand.

Lovforslaget indebærer blandt andet at forringede ejendomsværdier kun erstattes gennem tilskud efter ansøgning – og da kun inden for rammerne af landdistriktsprogrammet hvis fremtidige indhold ingen kender.

Urimelige økonomiske konsekvenser

Forslaget har urimelige økonomiske konsekvenser for lodsejerne og særligt for skovejerne:

• Skovene er på forhånd udelukket fra at få deres tab erstattet når erstatningen sker via landdistriktsmidlerne. Skovene er nemlig ikke omfattet af det danske landdistriktsprogram (i modsætning til det øvrige EU).

• Lodsejerne generelt får ikke retskrav på erstatningen når den gives som tilskud efter ansøgning.

• Lodsejernes generelt kan ikke regne med en erstatning der svarer til tabet i ejendommens handelsværdi. Landdistriktsprogrammet sætter nemlig både loft over de årlige beløb der kan udbetales og loft over den årrække hvor tilskuddene kan ydes.

• Ejere der får arealer oversvømmet efter manglende vandløbsvedligeholdelse (med tilskud efter landdistriktsprogrammet) forskelsbehandles i forhold til ejere der får arealer oversvømmet efter fx et naturgenopretningsprojekt (med erstatning efter de almindelige regler om tab i handelsværdi, ekspropriation og taksation).

Dansk Skovforenings reaktioner

Skovforeningen foreslog i vores høringssvar i 2010 at de almindelige regler også skal gælde de lodsejere der rammes af tab på grund af myndighedskrav om mindsket eller stop for vandløbsvedligeholdelse.

Men politikere og embedsmænd har ikke lyttet. Der er sket mindre ændringer fra høringsudkastet til det fremsatte lovforslag, men ikke til gavn for alle lodsejere der lider økonomiske tab. Det er stadig landdistriktsmidlerne der skal finansiere erstatningerner. Og erstatningsordningen vil derfor som udgangspunkt ikke omfatte skovene.

Alle lodsejere der lider tab efter krav om ændringer i vandløbsvedligeholdelsen, bør sikres ensartede erstatningsvilkår.

Det har Skovforeningen bedt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om at sikre, og vi har også skrevet til Miljøministeren, Fødevareministeren og Folketingets udvalg for Fødevarer, landbrug og Fiskeri og påpeget problemet. Alle disse breve kan læses i oversigten over Skovforeningens høringer, breve og svar.