Skovflis er en central brik i den grønne omstilling

Flis fra de danske skove bruges primært til produktion af fjernvarme på mindre, decentrale værker. Men med den nuværende energipolitik vil forbruget falde de næste årtier. Det går ud over produktionen af værdifuldt træ til byggeri og møbler, fordi hugsten af flis gør det muligt at foretage den nødvendige tynding af de unge bevoksninger. Læs lederen fra Skoven 5, 2020.

Forbruget af dansk flis (orange) forventes at falde frem mod 2050, mens importen af flis (grå) til importkrævende værker er nogenlunde uændret.


Forbruget af dansk flis (orange) forventes at falde frem mod 2050, mens importen af flis (grå) til importkrævende værker er nogenlunde uændret.

Efterspørgsel på dansk træflis vil falde

Partnerskabet Træ til Energi har analyseret både den forventede fremtidige produktion og forbruget af dansk træflis. Resultatet viser, at der er behov for en ændret energipolitik, hvis vi også i fremtiden skal have en stor og bæredygtig produktion af dansk træ.

Den danske flis anvendes primært på de decentrale værker. Folketinget har med projektbekendtgørelsen (regulerer brændselstypen i varmeforsyningsanlæg) sat en effektiv bremse for udbygning og geninvesteringer i biomasseforbrug.

Forbruget af dansk skovflis vil med den nuværende politik falde markant fra 2030 og derefter være på et noget lavere niveau hen mod år 2045. Samtidig forventes forbruget af importeret flis at fortsætte næsten uændret.

De store, centrale flisfyrede værker vil også på længere sigt bruge flis. Men logistikken gør at dansk flis ikke kan indgå. De centrale værker kræver primært levering med skib, idet vejtransport ofte ikke er tilladt eller kun er rentabelt i stærkt begrænset omfang.

Skibstransport af dansk flis bliver et fordyrende og energikrævende mellemled, som paradoksalt gør at dansk flis ikke er økonomisk konkurrencedygtig i forhold til den importerede flis.

Mindre CO2-optag i skovene

Dansk skovflis er et restprodukt fra produktion af større trædimensioner, der skal anvendes i fremtidens bæredygtige byggeri og til fx møbler og gulve. Produkter, der alle binder CO2 i mange år frem.

For at opnå en god kvalitet af dette træ er det nødvendigt at udtynde i bevoksningerne, og en del af det udtyndede træ kan i dag alene anvendes til flis.

Hvis efterspørgslen efter flis reduceres bliver plejeomkostninger i skovene for store. Det vil give en mindre og ringere produktion af kvalitetstræ til byggeri- og møbelindustri, hvor træet fortrænger andre og mere energitunge materialer.

Efterlades udtyndingstræet i skoven, vil de små dimensioner inden for få år rådne og afgive den opsamlede CO2 uden at fortrænge fossile brændsler som olie og kul.

Plantes der færre træer i kulturerne og udelades de hurtigtvoksende hjælpetræer udnytter vi ikke skovens evne til at optage CO2 optimalt. Vi tilsidesætter i så fald en mulighed for at de nye kulturer allerede fra start bidrager til klimaomstillingen ved at optage store mængder af CO2. Resultatet bliver både mere CO2 i atmosfæren og et dårligere klimaregnskab for Danmark.

Vi kan altså ende med både en dårlig kvalitet af fremtidens træ fra de danske skove og et mindre CO2-optag end skovene har kapacitet til. Det er skadeligt for klimaomstillingen. Det paradoks vil vi gøre tydeligt for Folketinget.

Skovens restprodukter

De danske skoves årlige produktionspotentiale af restprodukter kan i 2050 være mellem 3,2 mio. og 5,5 mio. tons flis (35 og 60 PJ). En fornuftig anvendelse af skovenes restprodukter er både sundt for nationaløkonomien, for antallet af arbejdspladser og for en klimabæredygtig vej frem mod et CO2-neutralt samfund.

Vi har som samfund brug for en intelligent anvendelse af træbiomassen. Der skal laves en langsigtet plan for fremtidens anvendelse af biomassen – en bioøkonomistrategi – og der skal investeres mere i forskning og udvikling af nye produkter baseret på skovens restprodukt flis.

Mens vi venter på teknologier til at udnytte skovflisen på nye og endnu mere bæredygtige måder, skal vi fortsat bruge dansk bæredygtig biomasse i de decentrale værker. Således opretholdes produktionsapparatet i skovene, og evnen til at levere til fremtidens efterspørgsel af biologisk kulstof.

Derfor er det afgørende med en politisk vilje til både at ændre projektbekendtgørelsen og investere i teknologier til anvendelse af træbiomassen i den grønne omstilling.