Skovforeningens anbefalinger til skovejere

Dansk Skovforening ønsker at skovejerne har det bedst mulige omdømme. Her er et sæt af anbefalinger til ejernes håndtering af følsomme emner i skovdriften.

Vedtaget af Dansk Skovforenings bestyrelse den 27. marts 2007 efter høring og debat i Skovforeningens fem regionale skovkredse.

Dansk Skovforening vil sikre skovejerne det bedst mulige omdømme for derved at beskytte ejernes handlefrihed og indtjeningsmuligheder.

Derfor vil vi forebygge konflikter mellem skovejere og omverdenen der hviler på fordomme og misforståelser – og vi vil finde konstruktive løsninger på konflikter der hviler på reelle interessemodsætninger.

Skovforeningen tilbyder at mægle i konflikter, og mæglingen vil ske på grundlag af nedenstående anbefalinger til skovejerne.

Natur og skovdrift

• Kend og bevar skovens særlige natur- og kulturværdier.

• Kortlæg værdierne og uddel kortet til entreprenører og andre der udfører arbejde i skoven, så de ved hvor de skal være særligt opmærksomme.

• Overvej og brug de vigtigste elementer i naturnær skovdrift hvor det er fornuftigt i den enkelte skov – fx naturlig foryngelse, hjemmehørende arter, minimal dræning, efterladelse af mere dødt ved, minimal brug af kemi, minimal brug af renafdrifter.

• Vær på forkant med at forebygge konflikter, især hvis skovdriften ikke følger den aktuelle mode (i øjeblikket naturnær skovdrift): Forklar problemerne og eventuelle indgreb – og helst før de sættes i gang. Det gælder fx:o større ændringer som påvirker færdselsmuligheder
  o renafdrifter i områder hvor lokalbefolkningen færdes
  o hegning af kulturarealer og dyrehaver
  o kortvarig lukning af skoven ved jagt eller skovning
  o brugerbetaling
  o afslag på skovgæsternes ønsker
  o udsætninger af fuglevildt
  o brug af kemi i skoven.

Informationen kan ske med mindre skilte der henviser til en forklaring på fx skovens egen hjemmeside, på www.danskskovforening.dk eller i lokalpressen. Dialog og åbenhed kan bruges af skovejeren til at teste holdbarheden af sine argumenter – og dermed logikken i sine handlinger.

• Fortæl de gode historier om skoven og skovdriften. Fortæl fx hvad der gøres for at skoven bliver smukkere eller for at give bedre vilkår for dyrelivet eller friluftslivet. Gør det på skovture for lokalbefolkningen og –pressen (fx på Skovens Dag) og gør det på skovens egen hjemmeside.

• Overvej at lade skovdriften certificere.

Ønsker fra skovgæster

• Svar altid på henvendelser.

• Svar positivt så ofte det er muligt.

• Hvis der gives afslag, fx om lån af skoven til særlige friluftsaktiviteter, så forklar hvorfor og foreslå et alternativ – fx til et andet tidspunkt, areal eller en anden skov der kan indfri ønsket.

• Hvis der kan gå politik i en henvendelse (fx hvis der står en interesseorganisation bag henvendelsen) så orientér Skovforeningen.

Jagt

• Følg de retningslinier om opdræt, udsætning og jagt på ænder, agerhøns og fasaner som er udsendt af Skovforeningen, Dansk Landbrug og Jægerforbundet.

• Følg de retningslinier om behandling af nedlagt vildt som er udsendt af Skovforeningen, Dansk Landbrug, Jægerforbundet, Danske Godser og Herregårde og Danske Herregårdsjægere.

• Følg de retningslinier for jagt på kronvildt som er udsendt af Vildtforvaltningsrådet.

• Skriv selv retningslinier for hvordan jagtlejeren bør forholde sig overfor skovens gæster – og giv retningslinierne til jagtlejeren (se eventuelt standard-jagtlejekontraktens § 4 b).

• Hvis man mistænker at en kollega overtræder loven, så kontakt ham for at stoppe eventuelle lovovertrædelser straks – inden jagtens kritikere og derefter presse og politikere også får øje på sagen. Enhver lovovertrædelse på jagtområdet indebærer alvorlig risiko for politiske indgreb, uanset om det er en jagtlejer eller en lodsejer der overtræder loven.

• Der er i august 2006 indgået forlig i Vildtforvaltningsrådet om udsætninger. Det effektueres fuldt i 2010. Brug overgangsperioden til en gradvis tilvænning til de nye forhold.

Skoler

• Tag godt imod skolerne.

• Tag ikke betaling for skolebørnenes brug af skoven.

• Skoven i Skolens materialer opfordrer skolerne til at kontakte skovejeren før et besøg. Det kan glippe, men når det sker i god tro, så mød skoleklasserne venligt og forstående.

   

• Hvis en skole benytter skoven meget, så overvej at etablere en skoleskov: 3 – 5 hektar som skolen kan bruge fast efter nærmere aftale med ejeren. Ejeren kan styre skolens færdsel og opnår goodwill i lokalsamfundet. Skolen får nye og nemmere muligheder i skovene.

Adgang

• Brug planlægning (fx stisystemer, P-pladser, hundeskove og udsigtspunkter) til at lede folk væk fra sårbare områder eller til at undgå konflikter mellem forskellige brugergrupper. Ofte kan sådanne tiltag laves i samarbejde med kommunen og koster så ikke skoven noget.

• Ved generelle overtrædelser: Første gang lovovertrædelsen sker, så regn med at det skyldes uvidenhed eller en misforståelse. Fortæl høfligt hvad adgangsreglerne indebærer og henvis eventuelt til hvor man kan læse mere. Ved gentagelsestilfælde, bør du kontakte Skovforeningen for et godt råd.

• Færdsel og ophold i umiddelbar nærhed af vej og sti: Dette er ikke en lovfæstet ret for befolkningen, men politikerne forventer at skovejerne frivilligt accepterer sådan færdsel og ophold (fx for at plukke blomster og drikke kaffe) medmindre dette er til væsentlig gene for ejeren af ejendommen. Hvis frivillighed ikke er nok til at imødekomme befolkningens behov på dette punkt, er det sandsynligt at politikerne udvider adgangsretten med lovgivning.

Betaling

• Overvej om en eventuel negativ effekt er indtægten værd.

• Vær særligt varsom hvis der kan være negative effekter i lokalbefolkningen.

• Tag ikke betaling fra følgende grupper så længe de ikke kræver særlige ydelser fra skoven:o den enkelte skoleklasse
  o spejdere og andre børnearrangementer med pædagogisk effekt
  o vandrere og andre bløde grupper.

• Når der tages betaling, så forklar hvorfor. En god grund kan fx være at betalingen skal dække løn, administration og ejendomsskat.

• Fortæl til alle at der aldrig nogensinde kommer brugerbetaling for familieskovturen.

Skovforeningens mægling i konkrete sager

Hvornår ?

Skovforeningen tilbyder at mægle i konflikter i mellem skovejere og omverdenen.

Skovforeningen kan også på eget initiativ opsøge parter i en konflikt hvis vi vurderer at konflikten kan påvirke skovejernes generelle omdømme eller vilkår.

Hvem mægler ?

Både Skovforeningens bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere kan indtræde i mæglingen, alt afhængig af konfliktens indhold og involverede parter.

Overfor hvem?

Hvis konflikten vedrører et af Skovforeningens medlemmer, går vi direkte til vedkommende for at mægle.

Hvis konflikten vedrører en skovejer der ikke er medlem af Skovforeningen, men tilknyttet en skovbrugskonsulent, går vi til konsulenten.

Hvis konflikten vedrører en uorganiseret skovejer uden konsulentbistand, vil Skovforeningen ikke forsøge at mægle.

Skovforeningens udtalelser

Så længe vi er involveret i mæglingsprocesser i en konkret sag, vil vi ikke kommenteret konflikten offentligt – bortset fra at vi konstaterer at der er en konflikt og at vi er i gang med at mægle.

I de sager hvor Skovforeningen afstår fra at mægle eller hvor parterne ikke ønsker mægling, er vi parate til at kommentere offentligt om skovejerens adfærd er hensigtsmæssig eller ej i forhold til vores generelle anbefalinger til skovejere.

Eksklusionsregler ændres ikke

Eksklusion af Skovforeningen kan ske efter vedtægternes § 3 som er uændret:

Generalforsamlingen kan efter indstilling fra bestyrelsen ekskludere medlemmer. For at en eksklusionsbeslutning skal have gyldighed, skal mindst to tredjedele af de på generalforsamlingen fremmødte stemmer gå ind herfor.