Skovforeningens ekskursion til Fromsseier Plantage 25. maj 2011

Ekskursionen vil handle om værdifuld træproduktion på mager jord: Reolpløjning, aske som jordbundsforbedring, muligheder for mertilvækst, permanente stabiliseringsbælter, opstamning i douglas, selvsået rødgran og tilplantning efter stormfald.

Værdifuld træproduktion på mager jord

Fromsseier Plantage syd for Billund er en af de store såkaldte københavnerplantager som københavnske erhvervsfolk anlagde på den jyske hede sidst i 1800-tallet. Formålet var at øge værdiproduktionen og landdistriktsudviklingen i de fattige egne.

Skovforeningens store ekskursion onsdag den 25. maj 2011 går til Fromsseier Plantage. Temaet er værdifuld træproduktion på mager jord, og der vil blandt andet blive diskuteret disse emner:

  • Reolpløjning til kulturforberedelse.
  • Aske fra fjernvarmeværker som jordbundsforbedring, potentiel mertilvækst.
  • Permanente stabiliseringsbælter i nåletræbevoksninger.
  • Opstamning af douglasgran i blandingsbevoksning med henblik på værdiproduktion.
  • Selvsået rødgran sammenlignet med kunstig kultur, omkostninger, udbytte.
  • Nåletræ kontra løvtræ på stormfaldsareal – værdiproduktion, kulstofbinding.

Med forbehold for ændringer.

Praktisk

Ekskursionsvær: 
Direktør Keld Hundebøl.

Ekskursionsleder:
Skovfoged Mogens Lunde.

Dirigent:
Direktør Niels Elers Koch, Skov & Landskab.

Mødested:
Jagtgården i Fromsseier Plantage, Fromssejervej 1. Ekskursionen foregår til fods (2 km), for det meste på skovvej.

Praktisk fodtøj og beklædning anbefales. Der er toilet ved mødestedet.

Start:
Kl. 12.00. Slut kl. 17.00.

Forplejning:
Der serveres frokost, frugt, kage, kaffe, øl og vand.

Pris:
Medlemmer af Skovforeningen: 400 kr inkl. moms.
Øvrige deltagere: 600 kr inkl. moms.
Studerende: 200 kr inkl. moms (begrænset deltagertal, først-til-mølle).

Kørselsvejledning:
Fra Kolding og Odense: Fra motorvej E20 vælges afkørsel 66, til højre ad vej 469 mod Vorbasse og Grindsted. 2,4 km efter Vorbasse drejes til venstre ad Fromssejervej. Efter 1,2 km kommer P-plads til venstre.

Fra Århus: Fra motorvej E45 vælges afkørsel 57, til højre ad vej 30 forbi Give til Billund. Herfra vej 425 mod Holsted til Hejnsvig. Til venstre ad vej 469 mod Vorbasse / Lunderskov. 6,6 km efter Hejnsvig drejes til højre ad Fromssejervej. Efter 1,2 km kommer P-plads til venstre.

Tilmelding:
Senest mandag den 16. maj. Send en mail til info@skovforeningen.dk og skriv:

  • antal deltagere
  • deltagernes navne
  • postadresse
  • telefonnummer
  • mailadresse

Medlemmer af Skovforeningen bedes også oplyse:

  • medlemsnummeret
  • skovens navn.

Studerende bedes også oplyse:

  • uddannelse og institution