Skovkonference på Christiansborg den 11. oktober 2018

Deltag i årets Skovkonference med emnet: Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan.

Den 11. oktober 2018 afholdes skovkonferencen i Fællessalen på Christiansborg.

Vi er glade for endelig at kunne løfte sløret for programmet til årets Skovkonference under temaet Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan. To ministre samt en række forskere og interessenter kommer med indlæg på dagens emne, og afslutningsvis er der en paneldebat med politiske ordførere.

Dagens program

Velkomst ved Hans Chr. Schmidt

Indlæg ved Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen

Skovenes store klimapotentiale – Thomas Færgeman, Forstander på Skovskolen
Hvilken betydning har skovene for klimaet og hvordan kan vi udnytte skovenes store klimapotentiale?

Hvordan fremmer vi bedst brugen af træ i byggeriet? – Lone Wiggers, Partner, Arkitekt, C.F. Møllers.
Erfaringerne med træbyggeri er stigende og der er gode muligheder for at bygge mere i træ.

Er træ i byggeriet godt for klimaet? – Harpa Birgisdottir, Seniorforsker, SBi, Aalborg Universitet
Livscyklusvurderinger viser at brug af træ i byggeriet har lav klimabelastning. Fakta om klimaeffekten ved at anvende træ i byggeriet

Kaffepause

Fremtidens brændstof kan laves af træ – Jesper Ahrenfeldt, Seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet
Træ kan på sigt anvendes til grøn gas eller flydende biobrændstof til fremtidens tunge transport, hvis vi handler nu.

Hvilken roller spiller biomasse i fjernvarmen? – Kim Mortensen, Direktør, Dansk Fjernvarme
Bæredygtig biomasse er en fornuftig trædesten i den grønne omstilling af energisektoren.

Hvordan opgøres skov og træprodukter i klimaregnskaber? Vivian Kvist Johannsen, Seniorforsker, IGN, Københavns Universitet.
Præsentation af Danmarks nationale regnskabsplan for skovbrug ud fra EU’s nye regnskabsregler for drivhusgasser.

Aktiv skovdyrkning – måske vores stærkeste kort mod klimaforandringerne? – Palle Madsen, Professor, Skovskolen, Københavns Universitet
Hvordan udnyttes de dyrkede skoves potentialer for at modvirke el. reducere CO2-indholdet i atmosfæren. Kan vi gøre det anderledes?

Sandwich

Indlæg ved Energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt

Bæredygtig træproduktion en god klimaløsning – Søren Bojer Nielsen, Direktør, Danmarks Naturfredningsforening
Skovene spiller flere vigtige roller for klimaet og bæredygtig træproduktion kan være en god investering for klimaet.

Hvad motiverer skovejerne til en bæredygtig skovdrift? – Martin Briand Petersen – Forretningsudvikler og chef for Skovcertificering, HedeDanmark
Bud på overordnede rammevilkår, der er centrale ved udarbejdelsen af fremtidige ordninger, der skal motivere skovejeren til en bæredygtig skovdrift, eksemplificeret ved en ordning der virker og hvorfor den virker – både samfundsmæssigt og for den enkelte skovejer.

Opsamling og perspektivering V. Dansk Skovforening/Jan Søndergaard

Paneldebat med relevante ordfører

Afrunding og afslutning V. Dansk Skovforening/Jan Søndergaard

Kaffe

Praktisk information og tilmelding

Sted: Fællessalen på Christiansborg.

Tid: Torsdag den 11. oktober 2018 kl. 9:30 – 15:00.

Deltagelse er gratis, men tilmelding til konferencen er påkrævet. Tilmelding skal ske senest den 3. oktober 2018 til Ingelise Andersen på e-mail: ia@skovforeningen.dk.

I tilmeldingen skal du anføre: Navn, Firma/forening, Adresse, telefonnummer samt e-mailadresse.

Der er et begrænset antal pladser.