Skovloven til debat på Naturmødet

Skoven og loven – vejen til et bæredygtigt skovbrug? Debat om skovloven på Naturmødet i Hirtshals

Med oplægget: ”Er skovloven en forældet produktionslov, der primært tilgodeser økonomiske interesser? Og trænger loven til en ny opdatering set i lyset af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling?”, inviterer Rambøll til debat om skovloven på årets naturmøde i Hirtshals.

Næstformand i Dansk Skovforening, Niels Otto Lundstedt, er sat stævne sammen med Rasmus Ejrnæs (DCE), Karsten Thomsen (Verdens Skove) og Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet) for at debattere om den nuværende skovlov sikrer en bæredygtig drift, når loven holdes op i mod FN’s verdensmål.

Debatten finder sted fredag den 24. maj kl. 11 på den store scene (Tunderdome).

Der er fri adgang til Naturmødet, som ud over de mange arrangerede naturdebatter på de 8 scener har en hel lille by med stande, hvor forskellige organisationer og foreninger har aktiviteter og arrangementer.