Skovrejsning belønnes i EU’s klimaopgørelse

Investering i ny skov er en investering i en alsidig ressource, der kan bidrage til fremtidens samfundsprioriteter som fx CO2-lagring og substitution. De seneste årtiers skovrejsning og det øgede kulstoflager i skovene er et bevis på det.

Globalt skaber jord- og skovbrug ca. 23 procent af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, særligt på grund af større skovrydninger.

I Europa stiller EU derfor krav om, at medlemslandene skal reducere udledningerne fra jord- og skovbrug. Kravet er, at drivhusgasudledningerne fra sektorernes arealanvendelse opvejes af mindst en tilsvarende fjernelse af CO₂ fra atmosfæren i perioden 2021-2030. Det er lagt fast i EU’s klimapolitik og udmøntet i regneregler for klimaopgørelser for arealanvendelsen inden for jordbruget, som i EU sammenhæng benævnes LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry).

Stabilt kulstoflager i danske skove

EU’s regneregler betyder, at arealanvendelsen til jord- og skovbrug i EU’s medlemslande opfylder målet om klimaneutralitet i perioden 2020-2030, hvis der udledes mindre CO₂ end i såkaldte baselineniveauer for udledninger i perioden. Baselineniveauet for skovbrugets arealanvendelse er baseret på et referenceniveau for den forventede tilvækst og hugst i hvert medlemsland, og er fastlagt på baggrund af ”normalhugsten” i årene 2000-2009 samt skovenes forventede fremtidige udvikling i træartssammensætning og aldersfordeling. De enkelte lande har selv lavet en beregning ud fra EU’s retningslinjer, som efterfølgende har været igennem en EU-godkendelsesproces.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har lavet beregningen for det danske reference- og baselineniveau, som er offentliggjort i rapporten “Danish National Forest Accounting Plan 2021-2030“.

I beregningerne deles skovarealet op i skove ældre end 30 år (skov) og skove yngre end 30 år (skovrejsning). Denne skelnen mellem skov og skovrejsning er relevant, da optaget af CO₂ på skovrejsningsarealerne kan tælle med i regnskabet på anden måde end optaget i eksisterende skove. Når skovarealerne når en alder på 30 år overgår de til kategorien ”skov” og tæller med her.

Rapporten viser en forventet baselineudvikling i danske skove ældre end 30 år over de næste 10 år. Her forventes CO₂-lagret at blive reduceret en smule. Reduktionen bunder i en forskydning i skovenes alderssammensætning, med mange bevoksninger der opnår hugstmodenhed. Den forventede langsigtede udvikling peger på et stigende lager efter 2030.

Særligt de unge skove bidrager til kulstoflagringen

Det er i høj grad kulstoflagringen i de unge skove, som er anlagt i de seneste 30 år, der er med til at sikre, at det samlede lager af kulstof i danske skove trods den skæve aldersklassefordeling holdes nogenlunde stabilt i perioden 2020-2030. Denne udligning sker, når de løbende overgår til kategorien ”skov” ved en alder på 30 år. Disse yngre bevoksningers kulstoflager kompenserer dermed for at hugstmodne skove nedbringer deres kulstoflager, når de fældes til træprodukter og forynges. Skovrejsningen er dermed medhjælpende til at bibeholde kulstofbalancen trods en skæv aldersklassefordeling i de danske skove.

Frem til at nye skove bliver 30 år bidrager de til kulstoflagringen i arealkategorien ”ændringer i arealanvendelse”, sammen med øvrige andre bidrag fra indskrænkning, omlægning, afdræning og ekstensivering af landbrugsjord i Danmark. Dermed bidrager de seneste 30 års skovrejsning i Danmarks til efterlevelsen af et væsentligt EU-krav for den ikke-kvotebelagte del af økonomien i perioden 2021-2030.

Loft i EU-regneregler betyder at klimatiltag i skove ikke belønnes

EU har et klimamål for 2030 om at reducere drivhusgasudledningen fra den ikke-kvotebelagte del af økonomien med 30 pct. i forhold til 2005. Den ikke-kvotebelagte del af økonomien består hovedsageligt af jordbrug, transport, opvarmning af bygninger, affald, øvrige erhverv og et antal mindre, decentrale kraftvarmeværker.

Danmark har under den interne EU-byrdefordeling fået tildelt et nationalt reduktionsmål for den ikke-kvotebelagte sektor på 39 procent. Det svarer til en reduktionsforpligtigelse på cirka 28 mio. ton CO₂ over årene 2021-2030.  Inden for den ramme har Danmark forhandlet sig frem til at 14,6 mio. ton CO₂-kreditter, det vil sige godt halvdelen af forpligtigelsen, kan komme fra forbedringer i arealanvendelsen inden for jordbruget (arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse).

Ifølge Energistyrelsens seneste basisfremskrivning af udviklingen i jordbruget kommer vi ikke til at mangle kreditter fra forbedringer. Vi har således foreløbigt grundlag for at kunne medregne hele puljen på 14,6 mio. ton CO₂ til Danmarks reduktionsindsats indenfor den ikke-kvotebelagte sektor for perioden 2021-2030, uden at der er behov for yderligere nye tiltag, såsom fx skovrejsning.

Så selvom skovrejsning er et af de tiltag, som vi ved, vil kunne bidrage til CO₂-reduktioner, står Danmark ikke som udgangspunkt til at blive belønnet i forhold til EU-forpligtigelserne for at iværksætte ny skovrejsning.

Senest har ny viden om CO₂-udledningen fra danske lavbundsjorde dog betydet, at der er sået tvivl om denne ellers hidtil skråsikre konklusion. Der er risiko for, at der bogføres færre baselinekreditter fra udtagning af lavbundjorde i landbrugsdrift. Det kan medføre, at bidrag fra yderligere skovrejsning alligevel kan få væsentlig betydning.

Øget skovvækst gavner klima og bioøkonomi trods skrivebordsregler

Uanset kreditbegrænsninger og EU-regneregler har de danske skove et stort potentiale som leverandører af billige og effektive klimaløsninger. Det er bredt anerkendt i samfundet, senest i Klimarådets anbefalinger til Danmarks klimaindsats.

Danmark har i det nationale skovprogram en langsigtet målsætning om at øge skovarealet, så skovlandskaber dækker 25 procent af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede. Skal vi nå målsætningen kræver det, at der plantes 5.600 ha ny skov om året i resten af dette århundrede. Fremrykkes investeringerne i skovrejsning, fremrykkes samtidig klimagevinsterne og produktionen af de miljøvenlige træprodukter skovene leverer.

Det vil derfor være sund fornuft, hvis regeringen forfølger målsætningen om at fordoble Danmarks skovareal og prioriterer skovrejsning. Det vil bidrage med supplerende CO₂-kreditter i perioden 2020-2030, hvis det skulle vise sig, at regnestykket for basisfremskrivningerne på landbundsjorden skal revideres. Men særligt vil det få stor betydning i de efterfølgende regnskabsperioder. Yderligere skovrejsning vil også få stor betydning for klimagevinsten regneregler eller ej.

Igennem målrettet drift kan skovene ligeledes binde ekstra kulstof, særligt hvis der konsekvent indplantes ammetræer ved foryngelser i eksisterende skove. Målrettet drift kræver politiske signaler om træ- og biomassens fremtid i et grønt Danmark.