Skovrejsning – et billigt, sikkert og effektivt klimavirkemiddel

Skovrejsning er stadig et godt, billige og driftssikkert klimavirkemiddel, men det kræver at planterne kommer i jorden.

Hvorfor har Klimarådet ikke mere fokus på skovrejsning som et billigt og effektiv middel til at hindre klimaforandringer? Sådan spørger seniorforsker Palle Madsen i et aktuelt debatindlæg på på Altinget.dk.

Palle Madsen peger på, at en skovrejsning der svarer til de politiske ambitioner om 25% skovdække betyder, at der skal plantes 500.000 ha skov. Med forstlig know-how kan skovrejsning binde op til 10 tons CO2 pr. ha pr år. Og det endda til en meget konkurrencedygtig pris på omkring 60 kr. pr. bundet tons CO2.

Klimarådet kiggede faktisk på skovrejsning i deres statusrapport fra 2020. Her indregnede Klimarådet en omlægning af 50.000 ha produktiv landbrugsjord til skovrejsning inden 2030. Rådet regnede med en effekt på 5,6 ton CO2-ækvivalenter pr. ha pr. år men nævnte samtidig, at tallet kan øges med en målrettet forvaltningspraksis.

Udsæt ikke til i morgen hvad du kan gøre i dag

Selvom Palle Madsens og Klimarådet jf. ovenstående vægter skovrejsning som klimavirkemiddel forskellig, så syntes der at være enighed om, at skovrejsning er både effektivt og brugbart.

Det som skovrejsningsvirkemidlet kræver mere end noget andet er, at man kommer i gang med at stikke skovplanter i jorden. For selvom skov der plantes nu måske ikke når at bidrage markant til 2030-målet, vil den til gengæld give max effekt i 2050.

Skov kan levere på snart sagt alt klimarelateret, fra opsugning og lagring af CO2 til vedvarende energi, brændstoffer, byggematerialer, biogent kulstof mm., men skov er en klimamaskine der starter langsomt. Skal vi høste alle skovrejsningens klimagoder inden 2050, er der god grund til at sætte fart under tilplantningen. Hellere i dag end i morgen.

Administrative systemer driller stadig

Ordningen til privat skovrejsning har været en fast tilskudsordning i mange år. Landbrugsstyrelsen overtog i 2019 administrationen af tilskudsordningen til privat skovrejsning. Der har desværre været uforholdsmæssigt store IT-problemer og deraf følgende sagspukler, som betyder, at tilsagnsgivning og udbetaling af kompensation har trukket i langdrag. Medio marts var kun 78% af tilsagnene behandlet, mens erhvervet i første omgang var lovet, at det var færdige inden udgangen af januar. Udbetalingen står også stille, og folk har ventet mere end et år på deres udbetalinger. Landbrugsstyrelsen har dog lovet, at der kommer bund i bunkerne i løbet af sommeren som nævnt i en tidligere nyhed.

Klimaskovfonden – ramme haves udfyldning savnes

Sidste år vedtog Folketinget rammerne for oprettelsen af en Klimaskovfond der netop skal sætte skub i skovrejsning med et særligt klimasigte. Klimaskovfonden skal gennem private investeringer være med til at sikre yderligere klimaindsatser i form af skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Første skridt i realisering af Klimaskovfondens virke er, at få nedsat en bestyrelse– jo før jo bedre. Dansk Skovforening har lovet at stille med vores ekspertise, hvor den kan bruges.