Skovstatistik: stigende CO2-lager og større hugst

De danske skove leverer vigtige gevinster, ikke kun for klima, biodiversitet og træindustrien, men også for friluftslivet, viser friske tal fra Danmarks Skovstatistik.

Skovstatistikken med nye tal for 2020 er netop blevet offentliggjort, og den viser, at den samlede stående vedmasse i de danske skove er steget med omkring 1,2 millioner m3 til 138 millioner m3 – dette selvom hugsten i skovene også er steget med 200.000 m3 siden seneste opgørelse.

Det betyder, at skovene har bundet endnu mere CO2 fra atmosfæren.

Statistikken udarbejdes af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet (IGN). Den er baseret på en årlig stikprøvebaseret arealopgørelse fra omkring 9500 prøveflader i de danske skove.

Skovene på førstepladsen som mål for udeliv

Skovstatistikken er opbygget, så det er muligt at rapportere på de seks overordnede paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning. Der rapporteres blandt andet på en række indikatorer for socioøkonomiske funktioner af skov, herunder friluftsliv.

I næsten 40 procent af prøvefladegrupperne er der fundet faciliteter i form af fx bålpladser, shelters, borde og bænke, skovlegepladser, faciliteter til jagt. De hyppigst forekommende faciliteter er til jagt og omfatter skydeplatforme, foderpladser mv., der forekommer i 30 procent af prøvefladegrupperne.

Andelen af prøvefladegrupper med faciliteter er mindst i Region Hovedstaden, hvilket hænger sammen med, at der her er færre faciliteter forbundet med jagt. Dog forekommer der her mange andre faciliteter, hvilket afspejler, at bybefolkningen har et omfattende brug af skovene på anden vis.

Til over 30 procent af prøvefladegrupperne var der adgang ad veje eller stier, mens der var adgang ad spor til 16 procent af prøvefladegrupperne. I private skove kan færdsel i skoven på selvtrampede spor dog være i strid med adgangsreglerne i Naturbeskyttelsesloven. Samlet set var der ad veje, stier eller spor adgang til godt 60 procent af prøvefladegrupperne.

Figur 6.4. Adgang, faciliteter og skader på skoven relateret til skovens relateret til skovens friluftsfunktion. Fordelingen er baseret på forekomster i prøvefladegrupperne.

Forskelle i adgang mellem regioner afspejler dels forskelle i skovstruktur og dels forskelle i ejerskab. Særligt er der bedre adgang til skovene ad spor i skoven i Region Hovedstaden, hvilket nok afspejler den større andel af statsejede skove i regionen, hvor færdsel uden for anlagte stier er tilladt.

De mange besøgende sætter dog også et negativt aftryk i skovene, og i 11 procent af prøvefladegrupperne blev der fundet efterladt affald relateret til friluftslivet i skoven.

Der kan ikke ses en ændring i antallet af prøveflader med faciliteter i forhold til seneste opgørelse, ligesom andelen af prøvefalder, hvor der findes affald, ikke er steget. Dermed kan coronapandemiens øgede antal gæster i skoven ikke umiddelbart spores i statistikken.

Et tysk studie registrerede en stigning på 140 procent i antallet af besøgende i et skovområde ved hjælp af infrarøde kameraer, da den lokale befolkning var underkastet coronarestriktioner. Her fandt særligt nye unge mennesker og børnefamilier vej til skoven.

Baggrund for statistikken

Danmarks Skovstatistik udspringer af Skovlovens krav om overvågning af skovenes tilstand og af Danmarks forpligtigelser til international rapportering på området. Tallene anvendes også af Miljøstyrelsen som vidensgrundlag i arbejdet med at fastsætte de overordnede rammer for forvaltningen af de danske skove.

Selve målingerne til statistikken udføres med metoder, der er udviklet i et internationalt samarbejde mellem forskningsmiljøer i det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN – European National Forest Inventory Network). Skovstatistik 2020 er bygget op, så det er muligt at rapportere på de seks overordnede paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning:

  • Skovressourcer og kulstof – bevaring og passende forøgelse af skovresurserne og deres bidrag til globale kulstofcykler.
  • Skovsundhed – bevaring af skovøkosystemers sundhed og stabilitet.
  • Skovenes produktive funktioner – bevaring og fremme af skovenes produktive funktioner (træ og andet).
  • Biologisk mangfoldighed i skovene – bevaring, beskyttelse og passende forbedring af biologisk mangfoldighed i skovøkosystemer.
  • Skovbrugets beskyttende funktioner – bevaring og passende forbedring af skovenes beskyttende funktioner (særligt jord og vand).
  • Socioøkonomiske funktioner og betingelser – bevaring af andre socioøkonomiske funktioner og betingelser.