Slutspurt for feltregistreringer af § 3-arealer

Naturstyrelsen opdaterer i perioden maj – september registreringen af § 3-arealerne i 55 kommuner landet over. Har du en skovejendom i et af disse områder kan din ejendom få besøg i den periode.

Naturstyrelsen opdaterer i perioden maj – september registreringen af § 3-arealerne i 55 kommuner landet over.

Se her hvilke kommuner det drejer sig om: Kort med kommuner. Det er de lyseblå arealer på kortet som endnu mangler en feltregistrering.

Har du en skovejendom i et af disse områder kan din ejendom få besøg i den periode.

De områderne der skal undersøges udvælges ud fra de nuværende registreringer, som sammenlignes med de nyeste luftfotos. Hvor der er forskelle, skal naturområdet undersøges i felten. Det sker ved at Naturstyrelsens medarbejder besøger arealerne og registrerer hvilke planter og dyr der findes på arealerne og om arealet skal registreres som beskyttet §3-natur.

Du kan læse mere om hele § 3 serviceeftersynet på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Orientering af lodsejerene

Af hensyn til tidsforbruget har Naturstyrelsen desværre ikke mulighed for at kontakte hver enkelt lodsejer inden besøget, men annoncerer feltarbejdet kommunevist i lokalpressen.

Alle Naturstyrelsens folk medbringer et legitimationskort, som skal forevises på forlangende.

Opfølgning

Når Naturstyrelsen er færdig med registreringen, er det kommunernes opgave at vedligeholde registreringerne. Kommunerne vil, som noget nyt, fremover gennemgå de beskyttede naturarealer i en 10-årig cyklus. Reglerne for dette vil blive præciseret i lovgivningen.

Håndhævelse

Hvis det i forbindelse med den nye registrering findes at der er sket ændringer eller at et §3-naturområde er forsvundet, er det kommunen der følger op på om det er sket i overensstemmelse med §3-beskyttelsen.

Skovlovens §28-arealer er ikke en del af eftersynet

Bemærk at Skovlovens §28-arealer (moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev der hører til fredskov og som er mindre end 2500 m² sammenhængende areal eller søer mindre end 100 m²) er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 og er dermed heller ikke en del af §3-eftersynet.

Særligt for træbevoksede moser

Træbevoksede moseområder med plantet skov som er i almindelig forstlig omdrift er ikke omfattet af § 3.

Det er dog op til ejeren at dokumentere at arealet faldet uden for § 3. I vejledningen til § 3 står i den forbindelse:

Foreligger der ikke driftsplaner, der godtgør driftshistorien på et areal, kan det være en vurdering af, hvorvidt træer i et moseareal er plantet eller selvsået, der er afgørende for, om arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det taler til støtte for, at træer er plantet, hvis de står på række og/eller er ensaldrende. At træer ser ud til at være af samme alder, er dog ikke i sig selv udtryk for, at træerne på arealet er plantet, idet ensartetheden kan være fremkommet ved senere udtynding. Ensartet alder kan også skyldes, at et areal vokser til med træer, hvis det ikke længere afgræsses. Det vil tale imod, at træerne er plantet, hvis træer af samme art har forskellig alder, og hvis sammensætningen af træarter er forstmæssig atypisk og evt. uden forstlig værdi af betydning (NKO 242).

Træbevoksede moseområder, hvor vegetationen er opstået naturligt og som har en urtevegetation som betyder at området betegnes som mose, vil være omfattet af lovens § 3.

Det er dog sådan at hidtidig normal forstlig udnyttelse må fortsættes, mens f.eks. tilplantning kræver dispensation.

Forstlig udnyttelse dækker ifølge vejledningen til § 3:

Med hensyn til normal forstlig udnyttelse af moser, der har karakter af f.eks. elle-sump bemærkes, at hidtidig udnyttelse af den naturlige træbevoksning på sådanne arealer til træproduktion kan fortsættes, uden at der kræves dispensation. Der kan udføres såvel tyndingshugster som renafdrift under forudsætning af, at der ikke derved sker andre ændringer, som medfører, at ellesumpen ikke genopstår som sådan. Derimod kræver tilplantning af sådanne arealer dispensation.

Yderligere oplysninger

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du se mere om projektet, blandt andet et kort over hvor langt eftersynet er nået i de enkelte kommuner: www.beskyttedenaturtyper.dk.