Stadig usikkerhed om erstatning til skovejere i ny vandløbslov

Folketinget har vedtaget ny vandløbslov som giver kommunen redskaber til at forbedre miljøtilstanden blandt andet ved ændret vandløbsvedligeholdelse. Fredskovspligtige arealer er fortsat ikke sikret erstatning.

Folketinget vedtog d. 27. maj den såkaldte samlelov, der er en udløber Grøn Vækst aftalen. Loven omfatter ændringer af i alt syv love på miljøområdet – herunder vandløbsloven.

Samleloven sikrer det nødvendige grundlag for, at vand- og naturplanerne kan gennemføres.

Loven giver kommunerne nye redskaber, så de kan forbedre miljøtilstanden i vandløb og oprette specielle ådale, der kan fungere som naturens eget rensningsanlæg. I alt er 52 millioner kroner årligt afsat til at kompensere lodsejere, hvis arealer kan blive oversvømmede på grund af en ændret vedligeholdelse af danske vandløb.

Ordningen skal bygge på landdistriktsmidler og Skovforeningen har i forbindelse med lovens behandling gjort opmærksom på uhensigtsmæssigheden heri, da fredskovspligtige arealer ikke under den nuværende landdistriktsordning kan få penge.

Desværre er der endnu ikke nogen afklaring på hvordan man vil sikre at også fredskovspligte arealer får erstatning. Skovforeningen har rykket Naturstyrelsen for svar.