Status for lovreformen

Status for miljøministeriets projektenheds arbejde med natur- og miljølovgivningens fremtidige struktur.

Miljøministeriets projektenhed, der arbejder med lovreformen, har udsendt en status for arbejdet inden sommerferien.

Projektenheden har afholdt møder med interessenter, diverse seminarer og workshops med blandt andet advokater og professorer samt samlet erfaringer fra kommunerne.

På den baggrund har Miljøministeriet følgende sigtelinjer:

  • Lovstrukturarbejdet skal alene inddrage lovgivningen på Miljøministeriets område.
  • En lovstrukturmodel med samling af natur- og miljølovgivningen i én hovedlov fravælges, og der fokuseres i stedet på andre lovstrukturmodeller.
  • Anlægslove og andre speciallove inddrages ikke i arbejdet.
  • Projektenheden skal undersøge muligheden for at matche den danske natur- og miljølovgivnings struktur med EU-lovgivningens struktur.
  • Projektenheden skal undersøge muligheden for gennemførelsen af yderligere initiativer, der kan øge overskueligheden af natur- og miljølovgivningen.

Projektenheden skal nu udarbejde et udkast til en lovstrukturmodel, som herefter skal vurderes af et netop nedsat ekspertpanel. Panelet består af direktør hos Folketingets Ombudsmand, Jens Møller, professor Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, professor Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, professor Peter Pagh, Københavns Universitet, og advokat Håkun Djurhuus, Bech- Bruun.

Inden udkastet præsentares for panelet, forventes det at blive præsenteret for alle interessenter.

Når ekspertpanelet har gennemgået modellen, vil Miljøministeren præsentere den på en konference, der skal være indledningen til en offentlighedsfase, hvor alle interessenter vil få lejlighed til at kommentere den fremlagte lovstrukturmodel.

Dansk Skovforenings holdning er

  • Al relevant lovgivning for naturen og miljøet, også fra andre ministerier end Miljøministeriet, skal med i en eventuel reform.
  • Fødevareministeriet har blandt andet en af de vigtigste finansieringskilder til aktiviteter på natur- og miljøområdet, nemlig landdistriktsmidlerne. Disse penge finansierer fx alle skovlovens støtteordninger. Det giver ingen mening at ignorere denne virkelighed i en lovreform.
  • Skovenes grundlæggende lovgivning bør bevares i én helhedslov, en skovlov, der både dækker den erhvervsmæssige udnyttelse og naturbeskyttelse i skovene – sådan som skovbruget også skal gøre det hver dag i sit arbejde.
    Skovforeningen er derfor glad for, at projektenheden er gået væk fra at samle natur- og miljølovgivningen i én hovedlov, men er ærgerlige over, at ministeriet alene vælger at inddrage lovgivningen på Miljøministeriets område, da der er meget relevant lovgivning på området, hvor lovgivningen hører under andre ministerier.