Storbrand på et af sorteringsanlæggene på Nørlund savværk

Savlinjen er uberørt af branden og opsavningen af råtræ fortsatter. Produktionskapacitet på savværket vil i en periode være negativt påvirket af branden.

En meget voldsom brand hærgede mandag den 21.maj omkring kl. 19 det ene af sorteringsanlæggene på Nørlund savværk. 4 personer var på arbejde på anlægget da det brød i brand, og de ydede en stor indsats for at holde ilden i ave til brandvæsnet nåede frem. Alle fire blev efterfølgende kørt til Aalborg sygehus til observation for røgforgiftning, men blev udskrevet uden men allerede samme aften.

Savlinjen er uberørt af branden og opsavningen af råtræ fortsatte tirsdag den 22. maj. Den samlede produktionskapacitet på savværket vil i en periode være negativt påvirket af branden, men leveringsmulighederne vil være intakte. En del af den tabte sorteringskapacitet er overflyttet til Viskum savværk, hvortil de ansatte fra det brændte sorteringsanlæg også er overflyttet.

Sorteringsanlægget er omfattet af nyværdiforsikring samt driftstabsforsikring, og der arbejdes på så hurtigt som muligt at få et nyt anlæg stillet op. Til vores kunder og leverandører anmoder vi om opbakning i situationen, hvilket bedst ydes gennem uforandret samhandel, hvor vi fra Nørlund Træ’s side vil arbejde maksimalt for at minimere ulemperne som følger af branden må bringe i den kommende tid.