Synspunkter og argumenter om danskernes adgang til naturen

Skovforeningen og Dansk Landbrug fremlægger sine synspunkter om adgang: Danskerne skal have gode naturoplevelser, og et godt samarbejde med lodsejerne er løsningen. De gældende regler egner sig til behovene, mens en udvidet adgangsret vil virke negativt.

Dansk Skovforening og Dansk Landbrug fremlægger i dette notat vores synspunkter og argumenter om danskernes adgang til naturen. De vigtigste pointer er:

  • Danskerne skal have gode muligheder for gode naturoplevelser.

  • Lodsejerne i naturen har en nøglerolle. Jo bedre samarbejde mellem ejerne og omverdenen, jo bedre naturoplevelser kan gæsterne få.

  • Der er mange muligheder for at tilgodese de mange forskellige gæsters behov inden for de gældende adgangsregler fra 2004. Fx indgås frivillige aftaler dagligt overalt i landet.

  • Der er ikke behov for at ændre de gældende adgangsregler. Naturens gæster er i almindelighed tilfredse med reglerne.

  • Der vil være mange negative konsekvenser af at udvide adgangsretten – for naturen, for friluftslivet, for samarbejdet mellem lodsejere og omverdenen samt for lodsejernes økonomi og retsikkerhed.

Derfor bør friluftspolitikken satse på at udvikle et godt samarbejde mellem lodsejerne og lokalsamfundet. Der er lang erfaring for at det giver de bedste naturoplevelser for danskerne.

Læs hele notatet som giver den samlede argumentation.