Tilskudsmuligheder for skov i 2018

Få overblik over årets tilskudsmuligheder til skovrejsning og til biodiversitet i skov.

I 2018 kan der søges om tilskud til naturforvaltningstiltag i skov og om tilskud til skovrejsning.

Vi rådgiver om mulighederne i ordningerne. En kort orienterende/opklarende telefonisk samtale er gratis for medlemmer.

Har du brug for hjælp til Natura 2000-fredskov fx mulighederne for at søge tilskud, kan du få gratis rådgivning hos Skovforeningen – også selvom du ikke er medlem.

Skov med Biodiversitetsformål

Det er muligt at indsende ansøgning i perioden 2. maj- 2.juli. Åbning af ansøgningsperioden vil blive annonceret på Miljøstyrelsen hjemmeside.

Kriterier som skoven skal opfylde for at komme i betragtning:

  • Arealet der søges om skal udgøre minimum en ½ ha sammenhængende skov.
  • Arealet skal være naturmæssig værdifuld skov.
  • Arealet skal være bevokset med hjemmehørende arter.

Ansøgninger om tilskud til at lave biodiversitetsskov prioriteres efter om der er:

  • Natura 2000-skovnatur (se kortlægning i Miljø-gis).
  • Anden biotopregistrering fx grøn driftsplan eller HNV-kortet (High Nature Value-kortet kan ses på Miljø-gis).
  • Størrelsen af det ansøgte areal.

Tilskudsstaser for biodiversitetstiltag i skov:

Ekstensiv drift (20 år)    
Gammel bøg og Eg
Øvrig løv
  800 kr. pr. ha.
450 kr. pr. ha.
Skovgræsning (5 år.)
Hegn m.m.
  1.480 kr. pr. ha.
100 %
Naturlige vandforhold
Etablering m.m.
  300 kr. pr. ha.
100 %
Bevaring af træer
Rydning
Særlige indsats for arter
  35-125 kr. pr. træ
100 %
100 %

Privat urørt skov

Det er muligt at indsende ansøgning i perioden 2. maj- 2.juli. Åbning af ansøgningsperioden vil blive annonceret på Miljøstyrelsen hjemmeside.

Ansøgninger bliver prioriterede efter om der er

  • Natura 2000-skovnatur (se kortlægning i Miljø-gis).
  • Anden biotopregistrering fx grøn driftsplan eller HNV-kortet (High Nature Value-kortet kan ses på Miljø-gis).
  • Størrelsen af det ansøgte areal.

Aftaler om urørt skov er varige og tinglyses.

Kriterier der skal være opfyldt

  • Minimum 1 ha sammenhængende skov.
  • Hjemmehørende og gamle træer.
  • Naturindholdet skal kunne få gavn af at arealet udlægges til urørt.
  • Skoven skal være omfattet af fredskovspligt.

Betaling

Betaling for at lade sin skov tinglyse som urørt skov er en engangsbetaling baseret på en beregning af træernes nettoværdi plus en kompensation for tab af fremtidige indtægter.

Tilskuddet til urørt skov kan kombineres med tilskud til biodiversitetsskov.

 

Privat skovrejsning

Det er muligt at indsende ansøgning i perioden 1. august til 15. september. Åbning af ansøgningsperioden vil blive annonceret på Miljøstyrelsen hjemmeside.

I tilskudsordningen for privat skovrejsning er der i 2018 følgende ændringer:

  • Der er nu mulighed for at tilplante med nåletræ.
  • Såning som kulturstart udgår.Der er igen mulighed
  • for at sprøjte og dybdepløje.
Tilskudsform
  Tilskudssats
Plantning af løvskov skovbryn   28.000 kr./ha
Plantning af nåleskov   12.000 kr./ha
Anlæg med særlige miljøhensyn   4.000 kr./ha
Tilskud til hegning   15 kr./m
     
Bevoksningstype
  Antal planter pr. ha. ved anlæg
Løvtræsbevoksninger og løvstræsbryn   4.000
Nåletræsbevoksninger   2.800
Såning   2.000
 
 

Skovrejsnings krav og muligheder

  • I løvtræsbevoksningerne skal mindst 75% af træerne være løvtræer. Mindst 10% af løvtræerne skal være af en anden art end hovedtræsarten.
  • I nåletræsbevoksningerne skal bestå enten af minimum 10% løvtræer eller mindst tre forskellige nåletræsarter.
  • Der kan indgå op til 20% indblanding af træer, buske og /eller ammetræer, som ikke forventes af indgå i skovens fremtidige kronetag.

 

Ansøgninger om tilskud til skovrejsning bliver prioriteret efter en point-model

  • Det vægter med 60% af skovrejsningen ligger i delvandopland, hvor der er behov for at reducerer kvælstofudvaskningen.
  • Det vægter med 35%, at skovrejsningen ligger i et område, hvor jordens evne til at tilbageholde kvælstof (kvælstofrenetationskort) er under 80%. Jo lavere kvælstof tilbageholdelsesevne i jorden jo højere point.
  • Det vægter med 5% af skovrejsningsområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser.