Tørken vil få langvarige konsekvenser for skovene

Sommerens tørke må nu karakteriseres som en 100-års hændelse for skovene. Selvom der siden er faldet en del regn, er tørkens konsekvenser langt fra et overstået kapitel.

I skovene har tørken medført skader på mange af skovens træer og vi har ikke set alle konsekvenserne endnu. Forskerne er ved at danne sig et billede af skaderne, men der vil gå op til et halvt år før de har det fulde overblik.

Unge træer er mange steder gået helt ud og det frygtes at mange af de ældre træer også vil få tørkeskader. Skaderne kan vise sig som misfarvning af veddet, revner eller andre kvalitetsforringelser, så træet fx ikke kan anvendes til møbelproduktion og byggematerialer.

Tørken er en 100-års katastrofe for skovene. Så langt nogen kan huske tilbage er det aldrig sket at så mange træer er gået ud på grund af tørke i de danske skove.

udtaler direktør Jan Søndergaard til TV Øst og Danmarks Radio, der i august måned var på besøg på Stiftelsen Sorø Akademi. Her viste skovfoged Anders Grubbe de udgåede kulturer frem.

Se indslag fra TV Øst.

Se indslag fra DR.